Hebreerbrevet 9:15
Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at dens Død, som haver gjort Testamentet, finder Sted.
17Thi et Testament bliver først gyldigt efter de Døde, efterdi det ingensinde haver Kraft, medens den lever, som gjorde Testamentet.
18Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod.
19Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende:
20Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder.
6Men nu haver han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser.
7Thi dersom hiin første havde været upaaklagelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden.
24og til den nye Pagts Midler, Jesum, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
22saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.
13Idet han siger: en ny, haver han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.
11Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,
12hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning.
13Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
14hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
22Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
23Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse.
24Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
25ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26— ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
20Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,
14Thi med eet Offer haver han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.
15Men (herom) vidner ogsaa den Hellig-Aand for os; thi efter først at have sagt:
6Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Gudstjenesten;
7men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
8hvorved den Hellig-Aand gav dette tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabenbaret, saalænge det første Tabernakel endnu havde (sit) Stade;
9hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,
28Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.
28saaledes er og Christus eengang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han, uden (at være) Syndoffer, sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.
25hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.
19Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen,
20hvortil han indviede os en ny og levende Vei igjennem Forhænget, det er, hans Kjød,
14Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,
15og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
9saa sagde han: See, jeg kommer for at gjøre, Gud! din Villie. Han ophæver det Første for at sætte det Andet.
10Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang.
24Og han sagde til dem: Dette er mit Blod, det nye Testamentet, hvilket udgydes for Mange.
17Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis.
19— thi Loven haver Intet fuldkommet — og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.
20Og saavidt det ikke skede uden Ed,
17Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.
20hvor Jesus, (vor) Forløber, gik ind for os, han, som efter Melchisedeks Viis er blev en en Ypperstepræst til evig Tid.
9og da han var bleven fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,
10udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.
3Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.
4Dersom han altsaa var paa Jorden, da var han ikke Præst, efterdi der ere Præster, som frembære Gaverne efter Loven,
19men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
15Og det er end ydermere klart, naar der opstaaer en anden Præst i Lighed med Melchisedek,
28thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.
12Thi naar Præstedømmet omskiftes, skeer og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.
1Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;