Hebreerbrevet 9:28
saaledes er og Christus eengang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han, uden (at være) Syndoffer, sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.
saaledes er og Christus eengang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han, uden (at være) Syndoffer, sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
25ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26— ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
27Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,
25hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.
26Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
27som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
18Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
10Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
9saa sagde han: See, jeg kommer for at gjøre, Gud! din Villie. Han ophæver det Første for at sætte det Andet.
10Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang.
11Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange Gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder;
12men han, der han havde offret eet Offer for Synderne, sidder han for stedse hos Guds høire Haand,
13forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,
14som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
14Thi med eet Offer haver han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.
9og da han var bleven fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,
18Men hvor der er Forladelse for disse, der behøves ikke mere Offer for Synden.
7men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
2Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede.
3Men ved Offerne skeer aarligen Syndernes Ihukommelse.
11Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,
12hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning.
13Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
14hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
15Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
2og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.
9Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.
10Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.
19men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
20som vel forud var bestemt, før Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for eder,
14Derfor, I Elskelige! efterdi I forvente dette, saa beflitter eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred,
25hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
11Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker,
3og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.
12Hvorfor Jesus og led udenfor Porten, at han skulde hellige Folket ved sit Blod.
77at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
2idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesum, hvilken istedet for den Glæde, han havde for sig, led taalmodigen Korset, idet han foragtede Forhaanelsen, og sidder nu ved høire Side af Guds Throne.
20og at han maa sende den eder forud forkyndte Jesum Christum,
9vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden;
9hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,
26Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,
6da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot.
21Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
9opnaaende Maalet for eders Tro, Sjælenes Frelse.
4som hengav sig selv for vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
5Og I vide, at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Synder; og der er ikke Synd i ham.
22Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
24han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
28thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.