Hebreerbrevet 9:7
men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Men iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Gudstjenestens Redskaber med Blodet.
22Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
23Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse.
24Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
25ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26— ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
6Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Gudstjenesten;
26Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
27som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
28Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.
11Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,
12hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning.
13Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
14hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
8hvorved den Hellig-Aand gav dette tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabenbaret, saalænge det første Tabernakel endnu havde (sit) Stade;
9hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,
11Thi de Dyr, hvis Blod indbæres ved den Ypperstepræst i Helligdommen for Synden, deres Kroppe opbrændes udenfor Leiren.
12Hvorfor Jesus og led udenfor Porten, at han skulde hellige Folket ved sit Blod.
14Og han skal tage af Studens Blod og stænke med sin Finger for Naadestolen, mod Østen, og han skal stænke syv Gange med sin Finger af Blodet for Naadestolen.
15Og han skal slagte Syndofferets Buk, som er (et Offer) for Folket, og bære dens Blod indenfor Forhænget, og gjøre med dens Blod, ligesom han gjorde med Studens Blod, og stænke det over Naadestolen og for Naadestolen.
16Og han skal gjøre Forligelse for Helligdommen (og rense den) fra Israels Børns Ureenheder og fra deres Overtrædelser i alle deres Synder; og saaledes skal han gjøre ved Forsamlingens Paulun, som bliver hos dem, midt iblandt deres Ureenheder.
17Og intet Menneske skal være i Forsamlingens Paulun, naar han kommer at gjøre Forligelse i Helligdommen, indtil han gaaer ud; og han skal gjøre Forligelse for sig og for sit Huus og for Israels ganske Menighed
18Og han skal gaae ud til Alteret, som er for Herrens Ansigt, og gjøre Forligelse for det, og han skal tage af Studens Blod og af Bukkens Blod, og komme det paa Alterets Horn omkring.
19Og han skal stænke paa det af Blodet med sin Finger syv Gange; og han skal rense det og hellige det fra Israels Børns Ureenheder.
3men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldtes det Allerhelligste,
3og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.
1Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;
1Thi Loven, som haver ikkun en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, gjøre dem fuldkomne, som fremkomme (med dem).
2Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede.
3Men ved Offerne skeer aarligen Syndernes Ihukommelse.
4Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder.
19Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen,
2som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.
3Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.
18Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod.
19Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende:
33Og han skal forlige Hellighedens Helligdom, baade Forsamlingens Paulun og Alteret skal han forlige; og for Præsterne og for alt Menighedens Folk skal han gjøre Forligelse.
34Og dette skal være eder til en evig Skik, at gjøre Forligelse for Israels Børn af alle deres Synder een Gang om Aaret; og han gjorde det, ligesom Herren havde befalet Mose.
11Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange Gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder;
10Og Aron skal gjøre en Forligelse over Hornene derpaa, een Gang om Aaret; med Syndoffers Blod til Forligelse skal han gjøre Forligelse een Gang om Aaret derpaa, hos eders Efterkommere; det er en saare hellig Ting for Herren.
5Og Præsten, som er salvet, skal tage af Studens Blod, og føre det til Forsamlingens Paulun.
6Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet, og stænke af Blodet syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Helligdommens Forhæng.
17Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Forhænget.
3Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer
28saaledes er og Christus eengang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han, uden (at være) Syndoffer, sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.
3dersom en Præst, som er salvet, synder til Folkets Forargelse, da skal han fremføre for sin Synd, som han haver syndet, en ung Studekalv, som er uden Lyde, for Herren til Syndoffer.
15Og han lod Folkets Offer føre nær til, og tog Bukken, som var Syndofferet for Folket, og slagtede den, og gjorde et Syndoffer deraf, som af den første.
7Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
27Og paa den Dag, han gaaer ind til Helligdommen, i den inderste Forgaard, til at tjene i Helligdommen, skal han offre sit Syndoffer, siger den Herre Herre.
17Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.