1 Peters brev 1:19
men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder,
20som vel forud var bestemt, før Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for eder,
21som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde, og gav ham Herlighed, saa at eders Tro og Haab maa være til Gud.
22Renser eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderligen af et reent Hjerte,
23I, som ere igjenfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd, ved Guds Ord, som lever og bliver evindeligen.
11Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,
12hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning.
13Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
14hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
14i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
18Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod.
20Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder.
21Men iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Gudstjenestens Redskaber med Blodet.
22Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
2efter Gud Faders Forudvidende i Aandens Helliggjørelse til Lydighed og Renselse ved Jesu Christi Blod: Naade og Fred vorde eder mangfoldig!
3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,
4til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,
6sin herlige Naade til Priis, ved hvilken han benaadede os i den Elskede,
7i hvem vi formedelst hans Blod have Forløsning, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,
14som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
30Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
5og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,
22haver han dog nu forligt (med Gud) i sit Kjøds Legeme ved Døden, for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;
19Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen,
3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
4ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed;
24Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
25ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26— ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
14Derfor, I Elskelige! efterdi I forvente dette, saa beflitter eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred,
7paa det eders prøvede Tro — som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden — maa befindes til Lov og Priis og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse;
8hvem I ikke have kjendt og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa og fryde eder med uudsigelig og forherliget Glæde,
11Thi de Dyr, hvis Blod indbæres ved den Ypperstepræst i Helligdommen for Synden, deres Kroppe opbrændes udenfor Leiren.
12Hvorfor Jesus og led udenfor Porten, at han skulde hellige Folket ved sit Blod.
7Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
4Kommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5og vorder selv, som levende Stene, opbyggede (til) et aandeligt Huus, (til) et helligt Præstedom, for at frembære aandelige Offere, (der ere) velbehagelige for Gud ved Jesum Christum.
6Derfor hedder det og i Skriften: See, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen, som er udvalgt og dyrebar, og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes.
9som frelste os og kaldte os med et helligt Kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christo Jesu fra evige Tider af,
25hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
18Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
26paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,
27for at han selv maatte fremstille sig en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget Deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.
13men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod.
14som er os Pant paa vor Arv, til Eiendomsfolkets Forløsning, hans Herlighed til Priis.
14Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
7Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
20Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,
4ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, paa det at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar I flye den Fordærvelse, (som) formedelst Begjærlighed (er) i Verden,
24Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,