1 Korinterbrev 5:7
Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Derfor lader os holde Høitid, ikke med gammel Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
5at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag.
6Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur?
15I skulle æde usyrede (Brød) syv Dage, ja paa den første Dag skulle I holde op at bruge Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød) fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
9En liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur.
18I den (første Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen, skulle I æde usyrede (Brød), indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.
19Syv Dage skal der ikke findes Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød), den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er en Fremmed eller en Indfødt i Landet.
20Intet Syret skulle I æde, I skulle æde usyrede (Brød) i alle eders Boliger.
21I den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, syv Dages Høitid; der skal ædes usyret (Brød).
7Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.
3Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage.
4Og der skal ingen Suurdeig sees hos dig, inden alt dit Landemærke, syv Dage; og der skal intet af Kjødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen.
5I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, da er det Paaske for Herren.
6Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede (Brøds) Høitid for Herren; I skulle æde usyrede (Brød) i syv Dage.
6Syv Dage skal du æde usyrede (Brød), og paa den syvende Dag er Høitid for Herren.
7Usyrede (Brød) skulle ædes syv Dage, og der skal ikke sees syret (Brød) hos dig, og ikke sees Suurdeig hos dig i al din Grændse.
16Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren.
17Og paa den femtende Dag i den samme Maaned er Høitid; man skal æde usyrede (Brød) syv Dage.
25Du skal ikke offre mit Slagtoffers Blod med syret (Brød); og Paaskehøitidens Slagtoffer skal ikke ligge Natten over til om Morgenen.
18vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder,
19men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
17Saa at, dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.
1Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, var nær.
2og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
1Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
11Alt det Madoffer, som I ville offre til Herren, skal ikke tillaves med Suurdeig; thi af ingen Suurdeig og af ingen Honning skulle I optænde Ildoffer for Herren.
13Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
14hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
11Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
7Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
1Derfor, efterdi vi have saadanne Forjættelser, I Elskelige! saa lader os rense os selv fra al Kjødets og Aandens Besmittelse og fuldende (vor) Helliggjørelse i Guds Frygt.
5Det skal være eder et fuldkomment Lam, et aarsgammelt Væderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gjederne.
10Og I skulle ikke levne Noget deraf indtil om Morgenen; men det, som levnes deraf indtil om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.
11Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Skoe paa eders Fødder, og eders Kjep i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
17Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.
11Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
6Og slagter Paaskelam, helliggjører eder og bereder for eders Brødre, idet I gjøre efter Herrens Ord formedelst Mose.
3Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener, skulle I holde den paa sin bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Rette skulle I holde den.
12De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen, og ikke bryde (noget) Been paa det; efter al Paaskelammets Skik skulle de gjøre med det.
13Men den, som er reen, og er ikke paa Reise, og efterlader at holde Paaske, den samme Sjæl skal udryddes fra sine Folk, fordi han haver ikke offret Herrens Offer paa sin bestemte Tid; den samme Mand skal bære sin Synd.
5Og gjører Røgoffer af Suurdeig til Takoffer, og udraaber om frivillige Offere, lader (Folket) høre det; thi I, Israels Børn! elske (det) saa, siger den Herre Herre.
12Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelammet, sagde hans Disciple til ham: Hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?
18Du skal ikke offre mit Slagtoffers Blod ved Suurdeig; og det Fede fra min Høitid skal ikke blive liggende Natten over til om Morgenen.
20Thi Præsterne og Leviterne vare rensede som een (Mand), de vare alle rene; og de slagtede Paaske for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv.
1Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden —
24Men de, som høre Christum til, have korsfæstet Kjødet med Lysterne og Begjæringerne.
17Og Herren talede til Mose og sagde:
14og udslettede den Haandskrift, som os angik, med dens Anordninger, hvilken var os imod, og borttog den, idet han naglede den til Korset,
22at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster,
30Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,