Galaterbrevet 5:9
En liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur.
En liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag.
6 Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur?
7 Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
8 Derfor lader os holde Høitid, ikke med gammel Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
9 Jeg haver skrevet eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere;
10 Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet Andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal bære Dommen, hvo han end er.
8 Den Overtalelse er ikke fra ham, som kaldte Eder.
21 Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
15 Og han bød dem og sagde: Seer til, tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig og Herodis Suurdeig.
6 Men Jesus sagde til dem: Seer til og tager eder vare for Phærisæernes og Sadducæernes Suurdeig.
7 Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
33 Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
11 Hvorledes forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I skulle tage eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?
12 Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdeig, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom.
2 Og I ere opblæste? og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som haver gjort denne Gjerning, maatte udstødes fra eder?
15 Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
16 Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
1 Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: Fornemmeligen tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.
5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
10 Hvo, som er tro i det Mindste, er og tro i Meget, og hvo, som er uretfærdig, i det Mindste, er og uretfærdig i Meget.
15 og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
4 De ere alle Horkarle, de ere som en Ovn, der hedes af en Bager, som holder op at vaage, fra han haver æltet Deigen, indtil den bliver (aldeles) syret.
5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
19 Syv Dage skal der ikke findes Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød), den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er en Fremmed eller en Indfødt i Landet.
20 Intet Syret skulle I æde, I skulle æde usyrede (Brød) i alle eders Boliger.
7 enddog der ikke er noget andet; kun ere der Nogle, som forvilde eder og ville forvende Christi Evangelium.
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
9 — thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, —
10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
17 og deres Ord vil æde om sig som dødt Kjød; iblandt dem ere Hymenæus og Philetus,
17 Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
19 Brødre! dersom En iblandt eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham,
9 Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
10 Thi hvo, som holder den ganske Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i alle.
15 I skulle æde usyrede (Brød) syv Dage, ja paa den første Dag skulle I holde op at bruge Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød) fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
9 Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
10 Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
9 Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
5 Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
24 Han er trofast, som eder kaldte, han skal og gjøre det.
1 Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
12 Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.
13 Men formaner eder selv hver Dag, saalænge det hedder Idag, paa det ikke Nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
13 Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
26 Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.