1 Korinterbrev 5:2

Original Norsk Bibel 1866

Og I ere opblæste? og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som haver gjort denne Gjerning, maatte udstødes fra eder?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 5:13 : 13 Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
  • 2 Kor 7:7-9 : 7 dog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, med hvilken han var trøstet af eder, der han forkyndte os eders Længsel, eders bittre Graad, eders Nidkjærhed for mig; saa at jeg end mere glædede mig. 8 Thi om jeg og bedrøvede eder med hiint Brev, fortryder det mig ikke, om det end haver fortrudt mig; thi jeg seer, at Brevet bedrøvede eder, om og kun til en Tid. 9 Nu glæder jeg mig, ikke derover, at I bleve bedrøvede, men over at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os. 10 Thi Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til Salighed, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Døden. 11 Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.
  • 2 Kor 12:21 : 21 at, naar jeg kommer igjen, min Gud skal ydmyge mig hos eder, og jeg skal sørge over Mange, som forhen syndede og ikke have omvendt sig fra deres Ureenhed og Horeri og Uteerlighed, som de have bedrevet.
  • Åp 2:20-22 : 20 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du tilsteder den Qvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Prophetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive Hor og at æde Afgudsoffere. 21 Og jeg haver givet hende Tid, at hun skulde omvende sig fra sit Horeri, og hun haver ikke omvendt sig. 22 See, jeg kaster hende paa (Syge-)Leiet, og dem, som bedrive Hor med hende, i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger.
  • 1 Kor 5:5-7 : 5 at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag. 6 Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur? 7 Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
  • 4 Mos 25:6 : 6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.
  • 2 Kong 22:19 : 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.
  • Esra 9:2-6 : 2 Thi de have taget af deres Døttre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd haver blandet sig med Folkene i Landene, og de Øverstes og Forstandernes Haand har været i denne Forgribelse den første. 3 Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg mit Klædebon og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skjæg, og sad forskrækket. 4 Da samledes til mig hver, som var forfærdet for Israels Guds Ord, for (deres) Forgribelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forskrækket indtil Aftens Madoffers (Tid). 5 Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud. 6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
  • Esra 10:1-6 : 1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad. 2 Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette. 3 Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven. 4 Staa op, thi den Sag (ligger) paa dig, og vi (ville være) med dig; vær frimodig og gjør det. 5 Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore. 6 Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.
  • Sal 119:136 : 136 Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.
  • Jer 13:17 : 17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.
  • Esek 9:4 : 4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.
  • Esek 9:6 : 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset.
  • 1 Kor 4:6-8 : 6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden. 7 Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det? 8 I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer uden os; og gid I vare blevne Herrer, at og vi kunde herske med eder.
  • 1 Kor 4:18 : 18 Men Nogle ere blevne opblæste, som om jeg ikke skulde komme til eder;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1Der høres end ydermere om Horeri iblandt eder, og saadant Horeri, som end ikke nævnes iblandt Hedningerne, saa at En haver sin Faders Hustru.

  • 3Thi jeg, som vel er fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden, haver allerede dømt, som om jeg var nærværende, den, som dette haver saaledes bedrevet,

  • 76%

    5at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag.

    6Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur?

  • 21at, naar jeg kommer igjen, min Gud skal ydmyge mig hos eder, og jeg skal sørge over Mange, som forhen syndede og ikke have omvendt sig fra deres Ureenhed og Horeri og Uteerlighed, som de have bedrevet.

  • 73%

    9Jeg haver skrevet eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere;

    10og (det skrev jeg) aldeles ikke om Skjørlevnere i denne Verden, eller Gjerrige, eller Røvere, eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.

    11Men nu haver jeg skrevet eder til, at I skulle Intet have at skaffe (med ham), dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner, eller Gjerrig, eller en Afgudsdyrker, eller en Skjendegjæst, eller en Dranker, eller en Røver, at I skulle end ikke æde med en Saadan.

    12Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere inde?

    13Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!

  • 6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.

  • 11Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.

  • 73%

    5Men dersom Nogen haver bedrøvet, haver han ikke bedrøvet mig, men tildeels — at jeg ikke skal være for haard — eder alle.

    6Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet);

    7saa at I derimod snarere skulle tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i alt for stor Bedrøvelse.

  • 72%

    7Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?

    8Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!

    9Eller vide I ikke, at de Uretfærdige ikke skulle arve Guds Rige? Farer ikke vild? hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Horkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde mod Naturen,

  • 1Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.

  • 4hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);

  • 16Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

  • 71%

    3Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,

  • 10Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet Andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal bære Dommen, hvo han end er.

  • 19Men Kjødets Gjerninger ere aabenbare, saasom: Hor, Skjørlevnet, Ureenhed, Uteerlighed,

  • 17Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen, ei til det Bedre, men til det Værre.

  • Rom 2:1-3
    3 vers
    71%

    1Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.

    2Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.

    3Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?

  • 71%

    5ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;

    6at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.

  • Ef 5:5-7
    3 vers
    71%

    5Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.

    6Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.

    7Derfor vorder ikke deelagtige med dem.

  • 5Jeg siger det eder til Blusel; saa er der da end ikke een Viis iblandt eder, som kunde dømme imellem sine Brødre?

  • 22Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hor, bedriver du Hor? du, som haver Vederstyggelighed til Afguder, raner du det Hellige?

  • 5I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag.

  • 4gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?

  • 12Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.

  • 18Flyer Skjørlevnet! al Synd, som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo, som bedriver Skjørlevnet, synder mod sit eget Legeme.

  • 22Thi have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskjæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

  • 34Vaagner op, som ret er, og synder ikke! thi Nogle vide Intet af Gud; det siger jeg eder til Blusel.

  • 5Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;

  • 15Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!

  • 17Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, ham skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere.

  • 11Og man haver bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man haver besmittet sin Sønnekone skjændeligen, og man haver krænket sin Søster, sin Faders Datter, i dig.

  • 11Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.

  • 10Skjørlevnere, Syndere imod Naturen, Mennesketyve, Løgnere, Meenedere og hvad Andet, der er imod den sunde Lærdom,

  • 21Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige, om hvilket jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før haver sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige.

  • 14Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.

  • 3thi I ere endnu kjødelige; thi da der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt eder, ere I da ikke kjødelige og omgaaes efter menneskelig Viis?