Hebreerbrevet 9:22
Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod.
19 Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende:
20 Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder.
21 Men iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Gudstjenestens Redskaber med Blodet.
23 Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse.
24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
25 ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26 — ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
11 Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,
12 hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning.
13 Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed,
14 hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
15 Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
18 Og han skal gaae ud til Alteret, som er for Herrens Ansigt, og gjøre Forligelse for det, og han skal tage af Studens Blod og af Bukkens Blod, og komme det paa Alterets Horn omkring.
19 Og han skal stænke paa det af Blodet med sin Finger syv Gange; og han skal rense det og hellige det fra Israels Børns Ureenheder.
11 Thi Kjødets Sjæl, den er i Blodet, og jeg, jeg haver givet eder det paa Alteret, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle; thi Blodet er det, som skal gjøre Forligelse for Sjælen.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, der behøves ikke mere Offer for Synden.
19 Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen,
1 Thi Loven, som haver ikkun en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, gjøre dem fuldkomne, som fremkomme (med dem).
2 Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede.
3 Men ved Offerne skeer aarligen Syndernes Ihukommelse.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder.
11 Thi de Dyr, hvis Blod indbæres ved den Ypperstepræst i Helligdommen for Synden, deres Kroppe opbrændes udenfor Leiren.
12 Hvorfor Jesus og led udenfor Porten, at han skulde hellige Folket ved sit Blod.
6 Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Gudstjenesten;
7 men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
9 Og han skal stænke af Syndofferets Blod paa Alterets Væg, og det, som er tilovers af Blodet, skal udkrystes ved Alterets Fod; det er et Syndoffer.
22 Da slagtede de Øxnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Væderne og stænkede Blodet paa Alteret, iligemaade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret.
30 Og Præsten skal tage af dets Blod paa sin Finger, og komme det paa Hornene af Brændofferets Alter, og udøse alt det (øvrige) Blod ved Alterets Fod.
17 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Forhænget.
18 Og han skal komme af Blodet paa Hornene af Alteret, som (staaer) for Herrens Ansigt i Forsamlingens Paulun; og alt det (øvrige) Blod skal han udøse ved Foden af Brændofferets Alter, som (staaer) for Forsamlingens Pauluns Dør.
9 hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,
25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
9 vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden;
14 i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
6 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet, og stænke af Blodet syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Helligdommens Forhæng.
28 thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.
24 og til den nye Pagts Midler, Jesum, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
33 Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
14 Og han skal tage af Studens Blod og stænke med sin Finger for Naadestolen, mod Østen, og han skal stænke syv Gange med sin Finger af Blodet for Naadestolen.
15 Og han skal slagte Syndofferets Buk, som er (et Offer) for Folket, og bære dens Blod indenfor Forhænget, og gjøre med dens Blod, ligesom han gjorde med Studens Blod, og stænke det over Naadestolen og for Naadestolen.
4 Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke hen imod Forsamlingens Pauluns Forside af dens Blod syv Gange.
20 Og du skal tage af dens Blod, og stryge paa dets fire Horn og paa de fire Hjørner af Afsætningen og paa Randen trindt omkring, og du skal rense det fra Synd og forsone det.
15 Og man slagtede den, og Mose tog Blodet og kom det paa Alterets Horn omkring med sin Finger, og gjorde Syndoffer for Alteret; og han udøste det (øvrige) Blod ved Alterets Fod og helligede det, til at gjøre Forligelse paa det.
10 Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang.
34 Og dette skal være eder til en evig Skik, at gjøre Forligelse for Israels Børn af alle deres Synder een Gang om Aaret; og han gjorde det, ligesom Herren havde befalet Mose.
39 og fra Alt, hvorfra I ikke kunne vorde retfærdiggjorte ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved ham Enhver, som troer.
9 Og Arons Sønner førte Blodet hen til ham, og han dyppede sin Finger i Blodet og strøg paa Alterets Horn, og udøste det (øvrige) Blod ved Alterets Fod.