Hebreerbrevet 5:2

Original Norsk Bibel 1866

og han kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og selv er omgiven med Skrøbelighed;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 2:18 : 18 Thi efterdi han led og selv blev fristet, kan han komme dem til Hjælp, som fristes.
  • Hebr 7:28 : 28 Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.
  • Hebr 4:15 : 15 Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd.
  • Hebr 12:13 : 13 og gjører sikkre Trin med eders Fødder, at ikke det Halte skal drages (mere) af Lave, men snarere helbredes.
  • Gal 4:13 : 13 Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;
  • 1 Tim 1:13 : 13 mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner. Men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.
  • 2 Kor 12:5 : 5 Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.
  • 2 Kor 12:9-9 : 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig. 10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
  • 2 Mos 32:2-5 : 2 Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døttres Øren, og bærer dem til mig. 3 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron. 4 Og han tog det af deres Haand, og dannede det med en Stiil, og gjorde en støbt Kalv deraf; og de sagde: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land. 5 Der Aron det saae, byggede han et Alter for dem; og Aron raabte og sagde: Imorgen er det Herrens Høitid.
  • 2 Mos 32:8 : 8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
  • 2 Mos 32:21-24 : 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det? 22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du, du kjender Folket, at det (ligger) i det Onde. 23 Og de sagde til mig: Gjør os Guder, som kunne gaae for os; thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet. 24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud.
  • 4 Mos 12:1-9 : 1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru. 2 Og de sagde: Taler Herren ikkun aleneste ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det. 3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige. 4 Og Herren sagde hasteligen til Mose og til Aron og til Maria: Gaaer ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud. 5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud. 6 Og han sagde: Kjære, hører mine Ord: Dersom Nogen er eders Prophet, vil jeg Herren give mig tilkjende for ham i et Syn, i en Drøm vil jeg tale med ham. 7 Saa er ikke min Tjener Mose; han er trofast i mit ganske Huus. 8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose? 9 Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.
  • 4 Mos 15:22-29 : 22 Og naar I forsee eder og ikke gjøre alle disse Bud, som Herren haver talet til Mose, 23 alt det, som Herren haver budet eder formedelst Mose, fra den Dag af, som Herren haver befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere, 24 da skal det skee, om Noget (er skjult) for Menighedens Øine (og) er gjort af Vanvittighed, da skal den ganske Menighed berede een ung Stud til Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herren, og dens Madoffer og dens Drikoffer, efter Skikken, og een Gjedebuk til Syndoffer. 25 Saa skal Præsten gjøre Forligelse for al Israels Menighed, saa bliver det dem forladt; thi det er en Vanvittighed, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for Herren, og deres Syndoffer for Herrens Ansigt, for deres Vanvittighed. 26 Saa bliver det al Israels Børns Menighed forladt, og den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, efterdi (det er vederfaret) det ganske Folk af Vanvittighed. 27 Men naar en Person synder af Vanvittighed, da skal han offre en aargammel Gjed til et Syndoffer. 28 Og Præsten skal gjøre Forligelse for den Person, som har forseet sig, idet han syndede af Vanvittighed for Herrens Ansigt, at gjøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt 29 For den Indfødte iblandt Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, for eder skal være een Lov, for den, som gjør (Noget) af Vanvittighed.
  • 4 Mos 20:10-12 : 10 Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Kjære, hører, I Gjenstridige! mon vi kunne udføre eder Vand af denne Klippe? 11 Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Kjep to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak, og deres Dyr. 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
  • Dom 2:17 : 17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.
  • Jes 30:11 : 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
  • Luk 22:32 : 32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade; og naar, du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
  • 2 Kor 11:30 : 30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3 og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.

  • 1 Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;

  • 76%

    14 Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.

    15 Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd.

    16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

  • 74%

    17 Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.

    18 Thi efterdi han led og selv blev fristet, kan han komme dem til Hjælp, som fristes.

  • 1 Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.

  • 22 Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,

  • 69%

    25 Saa skal Præsten gjøre Forligelse for al Israels Menighed, saa bliver det dem forladt; thi det er en Vanvittighed, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for Herren, og deres Syndoffer for Herrens Ansigt, for deres Vanvittighed.

    26 Saa bliver det al Israels Børns Menighed forladt, og den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, efterdi (det er vederfaret) det ganske Folk af Vanvittighed.

    27 Men naar en Person synder af Vanvittighed, da skal han offre en aargammel Gjed til et Syndoffer.

    28 Og Præsten skal gjøre Forligelse for den Person, som har forseet sig, idet han syndede af Vanvittighed for Herrens Ansigt, at gjøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt

    29 For den Indfødte iblandt Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, for eder skal være een Lov, for den, som gjør (Noget) af Vanvittighed.

  • 69%

    17 Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning.

    18 Og han skal fremføre en Væder uden Lyde, af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Vanvittighed, som han var vanvittig udi, og han vidste det ikke, saa skal det forlades ham.

  • 11 Herom have vi meget at sige, og som er svart at udlægge, efterdi I ere blevne seendrægtige til at fatte.

  • 27 Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig,

  • 68%

    2 som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.

    3 Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.

  • 9 Thi den, som ikke haver disse (Dyder), er blind, tillukker Øinene og haver glemt Renselsen fra sine forrige Synder.

  • 67%

    25 hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.

    26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,

    27 som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.

    28 Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.

  • 3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.

  • 67%

    7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

    8 lærte, omendskjøndt han var Søn, dog Lydighed af det, han led;

  • 17 Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og eders Øverster.

  • Gal 6:1-2
    2 vers
    67%

    1 Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.

    2 Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.

  • 14 Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.

  • 67%

    10 Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.

    11 Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,

  • 8 Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;

  • 13 Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige,

  • 25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,

  • 1 De Ældste iblandt eder formaner jeg, som en Medeældste og et Vidne til Christi Lidelser, som den, der og haver Deel i Herligheden, der skal aabenbares:

  • 3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.

  • 2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem —

  • 3 Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.

  • 38 Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!

  • 22 (Men) naar en Fyrste synder og gjør Noget (imod noget) af Herrens sin Guds Bud, som ikke skulde skee, af Vanvittighed, og bliver skyldig,

  • 7 men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;

  • 13 Thi hver, som faaer Melk, er uforfaren i Retfærdigheds Lære; thi han er et Barn.

  • 7 saa at I derimod snarere skulle tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i alt for stor Bedrøvelse.

  • 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

  • 25 ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;

  • 11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.

  • 13 mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner. Men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.