Matteus 26:38

Original Norsk Bibel 1866

Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joh 12:27 : 27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
  • Rom 8:32 : 32 Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjenke os alle Ting Med ham?
  • 2 Kor 5:21 : 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
  • Gal 3:13 : 13 Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —
  • 1 Pet 2:24 : 24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
  • 1 Pet 3:18 : 18 Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
  • 1 Pet 4:7 : 7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
  • Job 6:2-4 : 2 Gid min Harm maatte veies, og man vilde opløfte min Ulykke tilsammen i Vægtskaaler! 3 Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte. 4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
  • Sal 88:1-7 : 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter. 2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig. 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab. 4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven. 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke. 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand. 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.
  • Sal 88:14-16 : 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen. 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).
  • Sal 116:3 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
  • Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
  • Jes 53:10 : 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
  • Matt 25:13 : 13 Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
  • Matt 26:40-41 : 40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig? 41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Mark 14:31-42
    12 vers
    95%

    31 Men han sagde end ydermere: Dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og alle.

    32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet.

    33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

    34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.

    35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

    36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).

    37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

    38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

    40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

    41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

    42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

  • Matt 26:34-37
    4 vers
    85%

    34 Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.

    35 Peder sagde til ham: Dersom jeg endog skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.

    36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.

    37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

  • Matt 26:39-46
    8 vers
    85%

    39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

    40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

    41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

    43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.

    44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.

    45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

    46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

  • Luk 22:39-46
    8 vers
    80%

    39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

    40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

    42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

    43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.

    44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

    45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

    46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • Matt 26:22
    74%

    22 Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den?

  • Joh 12:27
    74%

    27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

  • Mark 14:26
    73%

    26 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • Luk 22:33
    73%

    33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er beredt at gaae med dig baade i Fængsel og i Døden.

  • Joh 13:21
    72%

    21 Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.

  • Matt 26:54
    72%

    54 Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.

  • Mark 14:19
    72%

    19 Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, Een efter den Anden: Mon jeg er den? og en Anden: Mon jeg er den?

  • Matt 26:30
    72%

    30 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • Mark 13:37
    72%

    37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg Alle: Vaager!

  • Joh 18:1
    71%

    1 Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind.

  • Luk 22:22
    71%

    22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!

  • Joh 16:32
    71%

    32 See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.

  • Hebr 5:7
    71%

    7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

  • Matt 27:36
    71%

    36 Og de sadde der og toge vare paa ham.

  • Matt 27:46
    70%

    46 Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?

  • Luk 22:15
    70%

    15 Og han sagde til dem: Jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.

  • Matt 26:1
    70%

    1 Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

  • Luk 22:28
    70%

    28 Men I ere de, som er blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.