Lukas 22:40

Original Norsk Bibel 1866

Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 6:13 : 13 og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed, Amen.
  • Luk 22:46 : 46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
  • Ef 6:18-19 : 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige, 19 ogsaa for mig, at min Mund maa oplades, og Ordet gives mig til at kundgjøre med Frimodighed Evangelii Hemmelighed,
  • 1 Pet 4:7 : 7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
  • 1 Pet 5:8-9 : 8 Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge. 9 Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
  • Åp 3:10 : 10 Efterdi du haver bevaret mit Ord om Taalmodighed, vil jeg og bevare dig fra Fristelsens Stund, som skal komme over ganske Jorderige, at friste dem, som boe paa Jorden.
  • 2 Kor 12:7-9 : 7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig. 8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at den maatte lade af fra mig; 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig. 10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
  • Matt 26:36-46 : 36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder. 37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes. 38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig. 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil. 40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig? 41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie! 43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede. 44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord. 45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder. 46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
  • Mark 14:32-42 : 32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet. 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil). 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord. 40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder. 42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
  • Luk 11:4 : 4 og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som er os skyldig; og indled os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde.
  • 1 Krøn 4:10 : 10 Og Jabez kaldte paa Israels Gud og sagde: Dersom du velsigner mig og forøger mit Landemærke, og din Haand bliver med mig, og du gjør (det saa), at det Onde ikke smerter mig, (da vil jeg prise dig); og Gud lod komme (det, han) begjærede.
  • Sal 17:5 : 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
  • Sal 19:13 : 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
  • Sal 119:116-117 : 116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab. 117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
  • Sal 119:133 : 133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
  • Ordsp 30:8-9 : 8 Lad Forfængelighed og Løgns Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, (men) uddeel til mig mit beskikkede Brød. 9 Jeg maatte ellers maaskee mættes og negte (dig) og sige: Hvo er Herren? eller om jeg blev arm, da maatte jeg stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Luk 22:41-46
    6 vers
    86%

    41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

    42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

    43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.

    44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

    45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

    46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • Matt 26:36-45
    10 vers
    84%

    36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.

    37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

    38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

    39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

    40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

    41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

    43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.

    44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.

    45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

  • Mark 14:34-42
    9 vers
    82%

    34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.

    35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

    36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).

    37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

    38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

    40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

    41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

    42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

  • Mark 14:32
    80%

    32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet.

  • Luk 22:39
    78%

    39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

  • Luk 11:1-2
    2 vers
    76%

    1 Og det begav sig, der han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, der han lod af: Herre! lær os at bede, som Johannes og lærte sine Disciple.

    2 Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;

  • Luk 21:36-37
    2 vers
    73%

    36 Derfor vaager til enhver Tid og beder, at I maae agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skulle skee, og blive bestaaende for Menneskens Søn!

    37 Men han lærte om Dagen i Templet, men om Nætterne gik han ud og blev Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.

  • Luk 4:12
    73%

    12 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.

  • Matt 14:23
    73%

    23 Og der han havde ladet Folket fare, gik han afsides op paa et Bjerg for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.

  • Mark 1:35
    73%

    35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.

  • Luk 6:12
    73%

    12 Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.

  • Matt 4:7
    73%

    7 Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.

  • Luk 22:31-32
    2 vers
    72%

    31 Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede.

    32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade; og naar, du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.

  • Luk 11:4
    72%

    4 og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som er os skyldig; og indled os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde.

  • Joh 18:1
    72%

    1 Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind.

  • Mark 6:46
    71%

    46 Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa Bjerget for at bede.

  • Luk 5:16
    71%

    16 Men han veg bort i Ørkenerne og bad.

  • Mark 14:26
    71%

    26 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • Luk 22:28
    71%

    28 Men I ere de, som er blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.

  • Matt 4:1
    71%

    1 Da blev Jesus ført af Aanden til Ørkenen, for at fristes af Djævelen.

  • Matt 6:13
    71%

    13 og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed, Amen.

  • Matt 6:8
    71%

    8 Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.

  • Luk 4:9
    71%

    9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.

  • Mark 13:33
    70%

    33 Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.

  • Luk 18:1
    70%

    1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.