Matteus 26:36

Original Norsk Bibel 1866

Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:1-2 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme. 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
  • Matt 26:39 : 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
  • Matt 26:42 : 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!
  • Luk 22:39-46 : 39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa. 40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse. 41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde: 42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din! 43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham. 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden. 45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse. 46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
  • Joh 18:1-9 : 1 Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind. 2 Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple. 3 Der Judas da havde taget Vagten og de Ypperstepræsters og Pharisæernes Svende med sig, kom han derhen med Blus og Lamper og Vaaben. 4 Der Jesus vidste alle de Ting, som skulde komme over ham, gik han ud og sagde til dem: Hvem lede I efter? 5 De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem. 6 Der han da sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden. 7 Da spurgte han dem atter: Hvem lede I efter? men de sagde: Jesum, den Nazaræer. 8 Jesus svarede: Jeg sagde eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaae; 9 — paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig. 10 Da nu Simon Peder havde et Sværd, drog han det ud og slog den Ypperstepræsts Tjener, og afhug hans høire Øre. Men den Tjener hedte Malchus. 11 Da sagde Jesus til Peder: Stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig?
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Mark 14:32-42 : 32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet. 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil). 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord. 40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder. 42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
  • Sal 69:1-3 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen. 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.
  • Sal 69:13-15 : 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik. 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    31 Men han sagde end ydermere: Dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og alle.

    32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet.

    33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

    34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.

    35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

    36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).

    37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

    38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

  • 83%

    37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

    38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

    39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

    40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

    41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

    43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.

    44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.

    45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

    46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

    47 Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

  • 80%

    1 Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind.

    2 Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple.

  • 79%

    39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

    40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

    42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

  • 26 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • 30 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • 76%

    44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

    45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

    46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    47 Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.

  • 75%

    41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

    42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

  • 1 Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

  • 33 Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, det er: kaldet Hovedpandested,

  • 35 Peder sagde til ham: Dersom jeg endog skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.

  • 18 Men han sagde: Gaaer ind i Staden til en vis (Mand), og siger til ham: Mesteren siger: Min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.

  • 3 Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

  • 32 Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for eder til Galilæa.

  • 17 Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:

  • 17 Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,

  • 23 Og der han havde ladet Folket fare, gik han afsides op paa et Bjerg for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.

  • 14 Og der Tiden kom, satte han sig ned, og de tolv Apostler med ham.

  • 1 Men Jesus gik til Oliebjerget.

  • 33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er beredt at gaae med dig baade i Fængsel og i Døden.

  • 29 Og det begav sig, der han kom nær til Bethphage og Bethanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:

  • 35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.

  • 55 Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne, ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig; jeg haver daglig siddet hos eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke.

  • 1 Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem: