Matteus 1:7

Original Norsk Bibel 1866

Men Salomon avlede Roboam; men Roboam avlede Abia; men Abia avlede Asa.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Σολομὼν δὲ ἐγέννησεν τὸν Ῥοβοάμ· Ῥοβοὰμ δὲ ἐγέννησεν τὸν Ἀβιά· Ἀβιὰ δὲ ἐγέννησεν τὸν Ἀσά·

Translitterasjon

Solomōn de egennēsen the Roboam; Roboam de egennēsen the Abia; Abia de egennēsen the Asa;

Grammatikkdetaljer

• *Solomōn*: nominative, masculine, proper name - Solomon
• *de*: postpositive conjunction - and/but/now
• *egennēsen*: aorist, indicative, active, 3rd person singular - begot/fathered
• *Roboam*: accusative, masculine, proper name - Rehoboam
• *Abia*: accusative, masculine, proper name - Abijah
• *Asa*: accusative, masculine, proper name - Asa

Ordbetydninger

• *egennēsen*: begot/fathered/became the ancestor of
• *de*: and/but/now/then

Henviste vers

• 1 Kong 11:43-12:24 : 43 Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 1 Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge. 2 Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det, der han var endnu i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten, 3 og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde: 4 Din Fader gjorde vort Aag haardt, men gjør du os nu din Faders den haarde Tjeneste og hans det svare Aag lettere, som han lagde paa os, saa ville vi tjene dig. 5 Og han sagde til dem: Gaaer hen endnu i tre Dage, og kommer igjen til mig; og Folket gik. 6 Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage? 7 Og de sagde til ham, sigende: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste idag og tjene dem, og svare dem (vel) og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage. 8 Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt. 9 Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os? 10 Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, saa skal du tale til dem: Min mindste (Finger) skal være tykkere end min Faders Lænder. 11 Nu da, min Fader belagde eder med et svart Aag, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner. 12 Saa kom Jeroboam og alt Folket til Rhoboam paa den tredie Dag, saasom Kongen havde talet og sagt: Kommer igjen til mig paa den tredie Dag. 13 Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de Ældstes Raad, som de havde raadet ham. 14 Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner. 15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Herren, for at han vilde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn. 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner. 17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam. 18 Da sendte Kong Rhoboam Adoram, som var Rentemester, (til dem,) og al Israel stenede ham med Stene, at han døde; men Kong Rhoboam brugte (al sin) Styrke til at komme op i Vognen for at flye til Jerusalem. 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag. 20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene. 21 Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judæ Huus og Benjamins Stamme, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israels Huus, at føre Riget tilbage til Rhoboam, Salomos Søn. 22 Men Guds Ord skede til Semaja, den Guds Mand, og sagde: 23 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til alt Judæ Huus og Benjamin og det øvrige Folk, og siig: 24 Saaledes sagde Herren: I skulle ikke drage op og ei stride mod eders Brødre, Israels Børn; vender tilbage, hver til sit Huus, thi denne Handel er skeet af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage, at gaae bort efter Herrens Ord.
• 1 Kong 14:31 : 31 Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske; og Abiam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
• 1 Kong 15:8-9 : 8 Og Abiam laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad; og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 9 Og i det tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asa Konge over Juda. 10 Og han regjerede eet og fyrretyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Maacha, Abisaloms Datter. 11 Og Asa gjorde det, som ret var for Herrens Øine, som David, hans Fader. 12 Og han fordrev Skjørlevnere af Landet og bortskaffede alle stygge Afguder, som hans Fædre havde gjort. 13 Dertilmed Maacha, sin Moder, hende afsatte han, at hun skulde ikke være Dronning, fordi hun havde gjort sig Miplezet til Lunden; og Asa udryddede hendes Miplezet og opbrændte den ved Kidrons Bæk. 14 Men Høiene toges ikke bort; dog var Asas Hjerte retskaffent med Herren alle hans Dage. 15 Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og hvad som han havde helliget, i Herrens Huus, Sølv og Guld og Kar. 16 Og der var Krig imellem Asa og Baesa, Israels Konge, alle deres Dage. 17 Thi Baesa, Israels Konge, drog op imod Juda og byggede Rama, for ikke at tilstede (Nogen) at drage ud eller komme ind til Asa, Judæ Konge. 18 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare tilovers i Herrens Huses Liggendefæer og Kongens Huses Liggendefæer, og gav dem sine Tjenere i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Konge i Syrien, som boede i Damascus, og lod sige: 19 Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, imellem min Fader og imellem din Fader; see, jeg sender dig Skjenk, Sølv og Guld, drag hen, gjør til Intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han drager op fra mig. 20 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte Hærens Fyrster, som han havde, imod Israels Stæder, og slog Ijon og Dan og Abel-Beth-Maacha og alt Cinneroth tilligemed alt Naphthali Land. 21 Og det skede, der Baesa det hørte, da lod han af fra at bygge Rama og blev i Thirza. 22 Saa lod Kong Asa al Juda høre det, der var Ingen fri; og de toge Stenene bort af Rama, og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og Kong Asa byggede dermed Geba i Benjamin og Mizpa. 23 Men det Øvrige af alle Asas Handeler og al (hans) Vælde og Alt, hvad han har gjort, og de Stæder, som han har bygget, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? dog i sin Alderdoms Tid blev han syg paa sine Fødder.
• 1 Krøn 3:10-14 : 10 Og Salomos Søn var Rhoboam; hans Søn var Abia, hans Søn var Asa, hans Søn var Josaphat. 11 Hans Søn var Joram, hans Søn var Ahasia, hans Søn var Joas. 12 Hans Søn var Amazia, hans Søn var Asaria, hans Søn var Jotham. 13 Hans Søn var Achas, hans Søn var Ezechias, hans Søn var Manasse. 14 Hans Søn var Amon, hans Søn var Josias.
• 2 Krøn 9:31 : 31 Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
• 2 Krøn 12:1 : 1 Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham.
• 2 Krøn 13:7 : 7 Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og bekræftede sig imod Rhoboam, Salomos Søn; thi Rhoboam var ung og blødhjertig, at han ikke kunde styrke sig imod dem.
• 2 Krøn 14:1-9 : 1 Og Abia laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted; i hans Dage hvilede Landet (fra Krig) ti Aar. 2 Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øine. 3 Og han borttog de Fremmedes Altere og Høiene, og sønderbrød Støtterne og afhuggede Lundene. 4 Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet. 5 Og han borttog Høiene og Billederne af alle Stæder i Juda, da Riget hvilede for ham. 6 Og han byggede faste Stæder i Juda, fordi Landet hvilede, og der var ingen Krig imod ham i de Aar; thi Herren skaffede ham Rolighed. 7 Og han sagde til Juda: Lader os bygge disse Stæder og føre Muur omkring og Taarne, dobbelte Porte og Stænger, da Landet er endnu for os; thi vi have søgt Herren vor Gud, vi have søgt (ham), og han haver skaffet os Rolighed trindt omkring; saa byggede de, og det lykkedes for dem. 8 Og Asa havde en Hær, som bar Skjold og Spyd, af Juda tre hundrede Tusinde, og af Benjamin, som bare Skjold og spændte Bue, to hundrede og fiirsindstyve Tusinde; alle disse vare vældige til Strid. 9 Og Serah, den Morian, drog ud imod dem med en Hær, tusinde Gange tusinde, tilmed tre hundrede Vogne; og han kom indtil Maresa. 10 Og Asa drog ud imod ham; og de rustede sig til Krig i Zephathas Dal ved Maresa. 11 Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig. 12 Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judæ Ansigt, og Morianerne flyede. 13 Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar, og der faldt af Morianerne, saa at Ingen af dem blev levende, thi de bleve sønderbrudte for Herrens Ansigt og for hans Hær; og de bare saare meget Rov (derfra). 14 Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over dem, og de røvede alle Stæderne, thi der var meget Rov i dem. 15 Og de sloge ogsaa Fæpaulunerne, og bortførte smaat Qvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.