Matteus 1:8

Original Norsk Bibel 1866

Men Asa avlede Josaphat; men Josaphat avlede Joram; men Joram avlede Ussia.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ἀσὰ δὲ ἐγέννησεν τὸν Ἰωσαφάτ· Ἰωσαφὰτ δὲ ἐγέννησεν τὸν Ἰωράμ· Ἰωρὰμ δὲ ἐγέννησεν τὸν Ὀζίαν·

Translitterasjon

Asa de egennēsen the Iōsaphat; Iōsaphat de egennēsen the Iōram; Iōram de egennēsen the Ozian;

Grammatikkdetaljer

• *Asa*: nominative, masculine, proper name - Asa
• *de*: postpositive conjunction - and/but/now
• *egennēsen*: aorist, indicative, active, 3rd person singular - begot/fathered
• *Iōsaphat*: accusative, masculine, proper name - Jehoshaphat
• *Iōram*: accusative, masculine, proper name - Joram/Jehoram
• *Ozian*: accusative, masculine, proper name - Uzziah

Ordbetydninger

• *egennēsen*: begot/fathered/became the ancestor of
• *de*: and/but/now/then

Henviste vers

• 1 Krøn 3:11 : 11 Hans Søn var Joram, hans Søn var Ahasia, hans Søn var Joas.
• 2 Krøn 17:1-9 : 1 Og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og styrkede sig imod Israel. 2 Og han lagde en Krigshær i alle Judæ faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judæ Land og i Ephraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget. 3 Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim. 4 Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger. 5 Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josaphat Skjenk, og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed. 6 Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda. 7 Og i sit Riges tredie Aar sendte han sine Fyrster Ben-Hail og Obadja og Sacharia og Nethaneel og Michaja til at lære i Judæ Stæder; 8 og med dem de Leviter Semaja og Nethanja og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonja og Tobia og Tob-Adonja, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne. 9 Og de lærte i Juda, og de havde Herrens Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judæ Stæder og lærte iblandt Folket. 10 Og Herrens Frygt var over alle Riger i Landene, som (laae) trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josaphat. 11 Og af Philisterne bragte Nogle Josaphat Skjenk og det paalagte Sølv; og saa de Araber bragte ham Smaaqvæg, syv tusinde og syv hundrede Vædere og syv tusinde og syv hundrede Bukke. 12 Saa gik Josaphat (fremad) og blev overmaade stor, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda. 13 Og han havde en stor Gjerning i Judæ Stæder, og Krigsmænd, vældige til Strid, i Jerusalem. 14 Og dette var deres Tal efter deres Fædres Huus: i Juda vare Øverster over Tusinde: Adna, den Øverste, og med ham vare tre hundrede Tusinde, vældige til Strid. 15 Og næst ham var Johanan, den Øverste, og med ham vare to hundrede og fiirsindstyve Tusinde. 16 Og næst ham var Amasia, Sichri Søn, Herrens Frivillige, og med ham vare to hundrede Tusinde, vældige til Strid. 17 Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to hundrede Tusinde, rustede med Bue og Skjold. 18 Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og fiirsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid. 19 Disse opvartede Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.
• 2 Krøn 21:1 : 1 Og Josaphat laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
• 2 Krøn 26:1-9 : 1 Da tog alt Judæ Folk Usia, da han var sexten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted. 2 Han, han byggede Eloth og bragte den til Juda igjen, efterat Kongen laae med sine Fædre. 3 Usia var sexten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jecholia af Jerusalem. 4 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Amazia, hans Fader, gjorde. 5 Og han søgte Gud i Sacharias Dage, som underviste i Guds Syner; og i de Dage, han søgte Herren, lod Gud det lykkes for ham. 6 Thi han drog ud og stred imod Philisterne, og nedrev Muren i Gath og Muren i Jabne og Muren i Asdod, og byggede Stæder ved Asdod og iblandt Philisterne. 7 Og Gud hjalp ham imod Philisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og de Meuniter. 8 Og de Ammoniter gave Usia Gave, og han blev navnkundig lige indtil Ægypten, thi han blev saare mægtig. 9 Tilmed byggede Usia Taarne i Jerusalem ved Hjørneporten og ved Dalporten og ved Hjørnet, og befæstede dem. 10 Han byggede og Taarne i Ørken og udhuggede mange Grøfter, thi han havde meget Fæ baade i det Lave og paa det jævne (Land), Agermænd og Viingaardsmænd paa Bjergene og paa de frugtbare Marker; thi han var en Elsker af Jordegods. 11 Og Usia havde en Hær, som kunde føre Krig, som uddrog i Strid troppeviis, regnede efter deres Tal formedelst Jeiel, Skriveren, og Maaseja, Fogeden, under Hananjas Haand, (som var en) af Kongens Øverster. 12 Det ganske Tal af de øverste Fædre, af de Vældige til Strid, var to tusinde og sex hundrede. 13 Og Stridshæren under deres Haand var tre hundrede tusinde og syv tusinde og fem hundrede, som kunde føre Krig med Hærs Kraft, til at hjælpe Kongen imod Fjenden. 14 Og Usia beredte for dem, (ja) for den ganske Hær, Skjolde og Spyd og Hjelme og Pantsere og Buer, endog Steenslynger. 15 Han gjorde og i Jerusalem kunstige Gjerninger efter Kunstneres Kunst, som skulde være paa Taarnene og paa Hjørnerne, til at skyde med Pile og store Stene; saa kom hans Navn ud indtil langt fraliggende (Steder), fordi han blev underlig hjulpen, indtil han blev stærk. 16 Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret. 17 Men Asaria, Præsten, kom efter ham, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk. 18 Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud. 19 Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret. 20 Og Asaria, den Ypperstepræst, vendte Ansigtet til ham, og alle Præsterne, og see, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra, ja han skyndte sig ogsaa selv at gaae ud, thi Herren havde slaget ham. 21 Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet. 22 Men det Øvrige af Usias Handeler, de første og de sidste, haver Propheten Esaias, Amos Søn, beskrevet. 23 Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
• 1 Kong 15:24 : 24 Og Asa laae med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad; og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
• 1 Kong 22:2-9 : 2 Men det skede i det tredie Aar, da drog Josaphat, Judæ Konge, ned til Israels Konge. 3 Og Israels Konge sagde til sine Tjenere: Vide I, at Ramoth i Gilead hører os til, og vi tie (stille) om at tage den (igjen) af Kongens Haand i Syrien? 4 Derefter sagde han til Josaphat: Vil du drage med mig til Krig til Ramoth i Gilead? og Josaphat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste. 5 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord. 6 Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand. 7 Men Josaphat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Prophet, at vi kunde spørge ham ad? 8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa. 9 Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn. 10 Og Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, sadde hver paa sin Throne, førte udi Klæder, i Gaarden ved Døren paa Samarias Port, og alle Propheterne spaaede for deres Ansigt. 11 Og Zedekias, Kenaanas Søn, havde gjort sig Jernhorn, og han sagde: Saaledes sagde Herren: Med disse skal du stange de Syrer, indtil de aldeles udryddes. 12 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand. 13 Og Budet, som var gaaet hen for at kalde Michæas, talede til ham, sigende: Kjære, see Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord være ligesom Ens Ord af dem, og tal Godt. 14 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som Herren siger mig, det vil jeg tale. 15 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade være? og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand. 16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn? 17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred. 18 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt? 19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side. 20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den (Ene) sagde saa, og den (Anden) sagde saa. 21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg, jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed? 22 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa. 23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig. 24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig? 25 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig. 26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn. 27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred. 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen! 29 Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead. 30 Og Israels Konge sagde til Josaphat: Jeg vil forklæde mig og komme i Krigen, men tag du dine Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig og kom i Krigen. 31 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, to og tredive, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene. 32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat. 33 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham. 34 Og en Mand spændte Buen i sin Uskyldighed og skjød Israels Konge imellem Sværdremmerne og Pantseret; da sagde han til sin Kjøresvend: Vend din Haand og før mig ud af Leiren, thi jeg er saaret. 35 Og Krigen tog til paa den samme Dag, og Kongen blev staaende i Vognen mod de Syrer; og han døde om Aftenen, og Blodet flød af Saaret midt i Vognen. 36 Og man udraabte igjennem Leiren, der Solen gik ned, og sagde: Hver (gaae) til sin Stad, og hver til sit Land. 37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria. 38 Og man skyllede Vognen ved Samarias Fiskevand, og Hundene slikkede hans Blod, der man toede hans Krigsklæder, efter Herrens Ord, som han havde talet. 39 Men det Øvrige af Achabs Handeler og alt det, han gjorde, og om det Elfenbeens Huus, som han byggede, og om alle Stæderne, som han byggede, er det ikke skrevet i Israels Kongers daglige Handelers Bog? 40 Og Achab laae med sine Fædre, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 41 Og Josaphat, Asas Søn, blev Konge over Juda i det fjerde Achabs, Israels Konges, Aar. 42 Josaphat var fem og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Asuba, Silhi Datter. 43 Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine. 44 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene. 45 Og Josaphat holdt Fred med Israels Konge. 46 Men det Øvrige af Josaphats Handeler og om hans Vælde, hvad han haver gjort, og hvorledes han haver stredet, er det ikke skrevet i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 47 Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet. 48 Og der var ingen Konge i Edom, (men) en Befalingsmand var Konge. 49 Og Josaphat havde ti Tharsis-Skibe, som skulde drage til Ophir efter Guld, men de droge ikke (derhen), thi Skibene bleve sønderbrudte i Ezion-Geber. 50 Da sagde Ahasia, Achabs Søn, til Josaphat: Lad mine Tjenere fare med dine Tjenere paa Skibene; men Josaphat vilde ikke.
• 2 Kong 3:1 : 1 Og Joram, Achabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josaphats, Judæ Konges, Aar, og regjerede tolv Aar.
• 2 Kong 8:16 : 16 Og i det femte Jorams, Achabs Søns, Israels Konges, Aar, da Josaphat var Konge i Juda, blev Joram, Josaphats Søn, Konge i Juda.
• 2 Kong 14:21 : 21 Og alt Judæ Folk tog Asaria, — men han var sexten Aar gammel — og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.
• 2 Kong 15:1-6 : 1 I det syv og tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asaria, Amazias, Judæ Konges, Søn, Konge. 2 Han var sexten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jecholia af Jerusalem. 3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Amazia, hans Fader, gjorde. 4 Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene. 5 Og Herren plagede Kongen, at han var spedalsk indtil sin Dødsdag og boede udi et adskilt Huus; men Jotham, Kongens Søn, var over Huset (og) dømte Folket i Landet. 6 Men det Øvrige af Asarias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige HandelersBog?