Matteus 1:9

Original Norsk Bibel 1866

Men Ussia avlede Jotham; men Jotham avlede Achas; men Achas avlede Ezechias.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ὀζίας δὲ ἐγέννησεν τὸν Ἰωαθάμ· Ἰωάθαμ δὲ ἐγέννησεν τὸν Ἄχάζ· Ἄχὰζ δὲ ἐγέννησεν τὸν Ἐζεκίαν·

Translitterasjon

Ozias de egennēsen the Iōatham; Iōatham de egennēsen the Achaz; Achaz de egennēsen the Ezekian;

Grammatikkdetaljer

• *Ozias*: nominative, masculine, proper name - Uzziah
• *de*: postpositive conjunction - and/but/now
• *egennēsen*: aorist, indicative, active, 3rd person singular - begot/fathered
• *Iōatham*: accusative, masculine, proper name - Jotham
• *Achaz*: accusative, masculine, proper name - Ahaz
• *Ezekian*: accusative, masculine, proper name - Hezekiah

Ordbetydninger

• *egennēsen*: begot/fathered/became the ancestor of
• *de*: and/but/now/then

Henviste vers

• 2 Kong 15:7 : 7 Og Asaria laae med sine Fædre, og de begrove ham hos hans Fædre i Davids Stad, og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
• 2 Kong 15:32-16:20 : 32 I det andet Pekahs, Remalias Søns, Israels Konges, Aar blev Jotham, Usias, Judæ Konges, Søn, Konge. 33 Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og han regjerede sexten Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jerusa, Zadoks Datter. 34 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, han gjorde efter alt det, som Usia, hans Fader, gjorde. 35 Dog bleve Høiene ikke borttagne, Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene; han, han byggede den høie Port paa Herrens Huus. 36 Men det Øvrige af Jothams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 37 I de Dage begyndte Herren at sende i Juda Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn. 38 Og Jotham laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad, og Achas, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 1 I det syttende Pekahs, Remalias Søns, Aar blev Achas, Jothams, Judæ Konges, Søn, Konge. 2 Achas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sexten Aar i Jerusalem; og han gjorde ikke det, som var ret for Herrens hans Guds Øine, som David, hans Fader. 3 Men han vandrede i Israels Kongers Vei; tilmed lod han sin Søn gaae igjennem Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt. 4 Han offrede ogsaa og gjorde Røgelse paa de høie Steder og paa Høiene og under alle grønne Træer. 5 Da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Kongen i Israel, op til Jerusalem til Krig og beleirede Achas, men de kunde ikke overvinde den med Strid. 6 Paa den samme Tid bragte Rezin, Kongen af Syrien, Elath igjen til Syrien og udkastede Jøderne af Elath; og de Syrer kom til Elath og boede der indtil denne Dag. 7 Saa sendte Achas Bud til Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn; kom op og frels mig af Kongen af Syriens Haand og af Israels Konges Haand, som have opreist sig imod mig. 8 Og Achas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte Kongen af Assyrien Skjenk. 9 Og Kongen af Assyrien lød ham, og Kongen af Assyrien drog op til Damascus og indtog den, og førte dem bort til Kir; og han dræbte Rezin. 10 Da drog Kong Achas hen at møde Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, til Damascus, og han saae det Alter, som var i Damascus; da sendte Kong Achas Alterets Lignelse og dets Skikkelse til Uria, Præsten, efter alt dets Arbeide. 11 Og Præsten Uria byggede et Alter; efter Alt, som Kong Achas sendte fra Damascus, saa gjorde Uria, Præsten, indtil Kong Achas kom fra Damascus. 12 Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det. 13 Og han gjorde Røgoffer af sit Brændoffer og sit Madoffer, og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takoffernes Blod, som han havde, paa Alteret. 14 Men Kobberalteret, som (stod) for Herrens Ansigt, (tog han bort) og flyttede det fra Huset, at det ikke (skulde staae) imellem Alteret og imellem Herrens Huus; og han satte det op til Siden af Alteret mod Norden. 15 Og Kong Achas bød Uria, Præsten, og sagde: Gjør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og Kongens Brændoffer og hans Madoffer og alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikoffere, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men det Kobberalter skal være for mig til at adspørge ved. 16 Og Uria, Præsten, gjorde efter alt det, som Kong Achas befoel. 17 Og Kong Achas afbrød Listerne af Stolene og borttog Kjedelen af dem, og Havet tog han ned af de Kobberøxne, som vare derunder, og han satte det paa Steengulvet. 18 Tilmed Sabbatens Dække, som de havde bygget ved Huset, og Kongens yderste Opgang afvendte han fra Herrens Huus for Kongen af Assyriens Skyld. 19 Men det Øvrige af Achas Handeler, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 20 Og Achas laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og Ezechias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
• 2 Kong 18:1-9 : 1 Og det skede i Hoseas, Elas Søns, Israels Konges, tredie Aar, da blev Ezechias, Achas, Judæ Konges, Søn, Konge. 2 Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Abi, Sacharias Datter. 3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader David gjorde. 4 Han, han borttog Høiene og sønderbrød Støtterne og udryddede Lunden, og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde den Røgelse indtil denne Dag, og man kaldte den Nechuschthan. 5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham. 6 Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose. 7 Og Herren var med ham, og han handlede klogeligen paa hvert (Sted), hvor han uddrog; tilmed faldt han af fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke. 8 Han, han slog Philisterne indtil Assa og dens Landemærke, fra Vogternes Taarn indtil den faste Stad. 9 Og det skede i Kong Ezechias fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas, Elas Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og beleirede den. 10 Og de indtoge den, da tre Aar vare tilende; i Ezechias sjette Aar, det er Hoseas, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen. 11 Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder, 12 fordi de havde ikke hørt Herrens deres Guds Røst, men havde overtraadt hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet; og de havde ikke hørt, ei heller gjort det. 13 Og i Kong Ezechias fjortende Aar drog Senacherib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judæ faste Stæder og indtog dem. 14 Da sendte Ezechias, Judæ Konge, til Kongen af Assyrien til Lachis og lod sige: Jeg haver syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da lagde Kongen af Assyrien paa Ezechias, Judæ Konge, tre hundrede Centner Sølv og tredive Centner Guld. 15 Saa gav Ezechias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer. 16 Paa den samme Tid afbrød Ezechias (Guldet af) Dørene paa Herrens Tempel og (af) de Piller, som Ezechias, Judæ Konge, havde ladet beslaae, og gav Kongen af Assyrien det. 17 Da sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lachis til Kong Ezechias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem, og de droge op og kom og stode ved Vandløbet ved det øverste Fiskevand, som er ved den alfare Vei paa Blegerens Ager. 18 Og de kaldte ad Kongen; da gik Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, ud til dem, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren. 19 Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa? 20 Du siger, — dog det er ikkun Læbers Ord —(at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, at du er affalden fra mig?
• 1 Krøn 3:11-13 : 11 Hans Søn var Joram, hans Søn var Ahasia, hans Søn var Joas. 12 Hans Søn var Amazia, hans Søn var Asaria, hans Søn var Jotham. 13 Hans Søn var Achas, hans Søn var Ezechias, hans Søn var Manasse.
• 2 Krøn 26:21 : 21 Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.
• 2 Krøn 27:1-29:32 : 1 Jotham var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sexten Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jerusa, Zadoks Datter. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Usia, hans Fader, havde gjort, uden at han ikke kom i Herrens Tempel; og Folket fordærvede sig endnu. 3 Han, han byggede den høie Port paa Herrens Huus, han byggede og meget paa Ophels Muur. 4 Tilmed byggede han de Stæder paa Judæ Bjerg, og i Skovene byggede han Slotte og Taarne. 5 Han, han stred og imod Ammons Børns Konge og fik Overhaand over dem, saa at Ammons Børn gave ham det samme Aar hundrede Centner Sølv og ti tusinde Cor Hvede og ti tusinde (Cor) Byg; dette gav Ammons Børn ham igjen baade i det andet og i det tredie Aar. 6 Saa blev Jotham bestyrket; thi han beredte sine Veie for Herrens sin Guds Ansigt. 7 Men det Øvrige af Jothams Handeler og alle hans Krige og hans Veie, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog. 8 Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sexten Aar i Jerusalem. 9 Og Jotham laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og hans Søn Achas blev Konge i hans Sted. 1 Achas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sexten Aar i Jerusalem, og gjorde ikke det, som var ret for Herrens Øine, som David, hans Fader. 2 Men han vandrede i Israels Kongers Veie; tilmed gjorde han støbte (Billeder) til de Baalim. 3 Og han gjorde Røgelse i Hinnoms Søns Dal og brændte sine Sønner i Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt. 4 Tilmed offrede han og gjorde Røgelse paa de høie (Steder) og paa Høiene og under alle grønne Træer. 5 Derfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, at de sloge ham og bortførte en stor (Hob) fangen af hans (Folk) og førte (dem) til Damascus; og han blev ogsaa given i Kongen af Israels Haand, at han slog ham (med) et stort Slag. 6 Thi Pekah, Remalias Søn, ihjelslog i Juda hundrede og tyve Tusinde paa een Dag, (som vare) alle duelige Folk, fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud. 7 Og Sichri, en vældig (Mand) af Ephraim, ihjelslog Maaseja, Kongens Søn, og Asrikam, Husets Fyrste, og Elkana, den anden efter Kongen. 8 Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria. 9 Og der var en Herrens Prophet, hvis Navn var Oded, og han gik ud mod samme Hær, som kom til Samaria, og sagde til dem: See, efterdi Herrens, eders Fædres Guds, Hastighed var over Juda, gav han dem i eders Haand; men I have slaget dem ihjel i Vrede, at det naaer indtil Himmelen. 10 Og nu sige I, at I ville undertvinge Judæ Børn og Jerusalem, eder til Tjenere og Tjenestepiger; mon det er andet, end at I bære paa eder megen Skyld mod Herren eders Gud? 11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder. 12 Da gjorde (nogle) Mænd sig rede af de Ypperste af Ephraims Børn, (nemlig) Asaria, Johanans Søn, Berechia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlai Søn, imod dem, som kom af Hæren. 13 Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de Fangne herind, thi (det vilde blive) til Skyld over os for Herren, (det, som) I sige, til at lægge til over vore Synder og over vor Skyld; thi (vi have) megen Skyld paa os, og der er en grum Vrede over Israel. 14 Da forlode de Bevæbnede Fangerne og Rovet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt. 15 Da opstode de Mænd, som ere nævnede ved Navne, og toge fat paa de Fangne, og alle Nøgne af dem klædte de af Rovet, ja de klædte dem og gave dem Skoe paa, og gave dem at æde, og gave dem at drikke, og salvede dem, og alle Skrøbelige, dem førte de paa Asener og bragte dem til Jericho, til Palmestaden, hos deres Brødre; og de vendte tilbage til Samaria. 16 Paa den samme Tid sendte Kong Achas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham. 17 Fremdeles vare og de Edomiter komne og havde slaget Juda og ført Nogle fangne bort. 18 Tilmed vare Philisterne indfaldne i Stæderne i det Lave og imod Sønden i Juda, og havde indtaget Beth-Semes og Ajalon og Gederoth og Socho og dens tilhørende (Byer), og Thimna og dens tilhørende (Byer), og Gimso og dens tilhørende (Byer), og de boede der. 19 Thi Herren ydmygede Juda for Achas, Israels Konges, Skyld, fordi han havde blottet Juda og forgrebet sig saare imod Herren. 20 Og Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham; og han ængstede ham, men styrkede ham ikke. 21 Thi Achas tog en Deel af Herrens Huus og af Kongens Huus og af Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien (det), men han hjalp ham intet. 22 Ja paa den Tid, han ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan En var Kong Achas. 23 Thi han offrede til Guderne i Damascus, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi de Konger af Syriens Guder have hjulpet dem, da vil jeg offre til dem, at de og maae hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald. 24 Og Achas samlede Guds Huses Kar, og brød af Guds Huses Kar, og lukkede Dørene paa Herrens Huus, og gjorde sig Altere i alle Hjørner i Jerusalem. 25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud. 26 Men det Øvrige af hans Handeler og alle hans Veie, de første og de sidste, see, de Ting ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog. 27 Og Achas laae med sine Fædre, og de begrove ham i Staden, i Jerusalem, men de førte ham ikke iblandt Israels Kongers Grave; og hans Søn Ezechias blev Konge i hans Sted. 1 Ezechias var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Abia, Sacharias Datter. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som David, hans Fader, gjorde. 3 I sit Riges første Aar, i den første Maaned, oplod han Dørene paa Herrens Huus og færdigede dem. 4 Og han førte Præsterne og Leviterne ind og samlede dem paa Gaden mod Østen. 5 Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter, helliggjører nu eder selv, og helliggjører Herrens, eders Fædres Guds, Huus, og udfører den Slemhed af Helligdommen. 6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil). 7 De have og tillukket Dørene paa Forhuset og udslukket Lamperne, og ikke røget Røgelse og ei offret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud. 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine. 9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld. 10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os. 11 Nu, mine Sønner, værer ikke stille (og lade); thi Herren haver udvalgt eder at staae for hans Ansigt, at tjene ham og at være de, som tjene ham og gjøre Røgelse. 12 Da gjorde Leviterne sig rede: Mahath, Amasai Søn, og Joel, Asarias Søn, af de Kahathiters Børn; og af Merari Børn: Kis, Abdi Søn, og Asaria, Jehalleleels Søn; og af de Gersoniter: Joah, Simmas Søn, og Eden, Joahs Søn; 13 og af Elizaphans Børn: Simri og Jeiel; og af Asaphs Børn: Sacharia og Matthanja; 14 og af Hemans Børn: Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn: Semaja og Ussiel. 15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus. 16 Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk. 17 Og de begyndte paa den første (Dag) i den første Maaned at hellige sig, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de i Herrens Forhuus og helliggjorde Herrens Huus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sextende Dag i den første Maaned. 18 Siden gik de indenfor til Kong Ezechias og sagde: Vi have renset alt Herrens Huus, og Brændofferets Alter og alt dets Redskab, og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab. 19 Og alle Redskaber, som Kong Achas havde kastet bort, der han var Konge, der han forgreb sig, dem have vi tilberedet og helliget; og see, de ere foran Herrens Alter. 20 Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus. 21 Og de førte frem syv Stude og syv Vædere og syv Lam og syv Gjedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda; og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde offre paa Herrens Alter. 22 Da slagtede de Øxnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Væderne og stænkede Blodet paa Alteret, iligemaade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret. 23 Derefter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamlingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem. 24 Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gjøre Forligelse for al Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for al Israel. 25 Og han beskikkede Leviterne i Herrens Huus med Cymbler, med Psaltere og med Harper efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Prophetens, Befaling; thi den Befaling var fra Herrens Haand ved Propheternes Tjeneste. 26 Og Leviterne stod med Davids Instrumenter, og Præsterne med Basunerne. 27 Og Ezechias sagde til dem, at de skulde offre Brændofferet paa Alteret; og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne og formedelst Davids, Israels Konges, Instrumenter. 28 Og den ganske Forsamling nedbøiede sig, naar man sang Sangene og basunede i Basunerne, (og) det altsammen, indtil Brændofferet var fuldendt. 29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig. 30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig. 31 Og Ezechias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtoffere og Takoffere til Herrens Huus; og Forsamlingen førte frem Slagtoffere og Takoffere, og hver, (som var) frivillig i Hjertet, (førte) Brændoffere. 32 Og Tallet paa Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øxne, hundrede Vædere, to hundrede Lam; det altsammen (førte de) Herren til Brændoffer,
• Jes 7:1-9 : 1 Og det skede udi Achas, Jothams Søns, Ussias Søns, Judæ Konges, Dage, da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Israels Konge, op til Jerusalem for (at føre) Krig imod den, men kunde ikke (overvinde den) ved at stride imod den. 2 Da blev det kundgjort for Davids Huus, saa der sagdes: De Syrer forlade sig tryggeligen paa Ephraim; og hans Hjerte blev hart bevæget, og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bevæges (hid og did) af Veiret. 3 Men Herren sagde til Esaias: Gak nu ud imod Achas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Vandløbets Ende ved det øverste Fiskevand, til den alfare Vei ved Blegerens Ager. 4 Og siig til ham: Forvar dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive blødt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og de Syrers og for Remalias Søns fnysende Vrede, 5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende: 6 Vi ville drage op til Juda og opvække den og slide den til os, og vi ville gjøre Tabeals Søn til Konge midt derudi. 7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være. 8 Thi Damascus (skal være) Hoved i Syria, og Rezin Hoved i Damascus, og efter fem og tredsindstyve Aar skal Ephraim sønderbrydes, at (de skulle) ikke (mere være) et Folk. 9 Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede. 10 Og Herren blev ved at tale til Achas, og sagde: 11 Begjær dig et Tegn af Herren din Gud; begjær (det) i det Dybe, eller (begjær det) ovenfra i det Høie. 12 Men Achas sagde: Jeg vil ikke begjære og ikke friste Herren. 13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Huus! er det eder Lidet, at I bemøie Folket, at I ville ogsaa bemøie min Gud?
• Jes 36:1-9 : 1 Og det skede i Kong Ezechias's fjortende Aar, at Senacherib, Kongen af Assyrien, drog op imod alle Judæ faste Stæder og indtog dem. 2 Og Kongen af Assyrien sendte Rabsake fra Lachis til Jerusalem til Kong Ezechias med en svar Hær; og han stod ved Vandløbet ved det øverste Fiskevand, ved den alfare Vei ved Blegerens Ager. 3 Da gik Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, ud til ham, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren. 4 Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa? 5 Jeg maatte sige, — dog det er ikkun Læbers Ord — (at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, da du er affalden fra mig? 6 See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham. 7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede? 8 Og nu, Kjære, sæt et Pant imod min Herre, Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem. 9 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld. 10 Og nu, mon jeg er dragen op foruden Herren imod dette Land for at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og fordærv det. 11 Da sagde Eljakim og Sebna og Joah til Rabsake: Kjære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaae det, og tal ikke til os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren. 12 Men Rabsake sagde: Haver min Herre sendt mig til din Herre eller til dig til at tale disse Ord? mon ikke til de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres Møg og drikke deres Pis med eder? 13 Saa stod Rabsake og raabte med høi Røst paa Jødisk, og sagde: Hører den store Konges, Kongen af Assyriens, Ord! 14 Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder. 15 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand. 16 Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft, 17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde. 18 Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand? 19 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand? 20 Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand? 21 Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham. 22 Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.