Esra 3:11
Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.
Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Men Mange af Præsterne og Leviterne og de øverste Fædre, de Gamle, som havde seet det første Huus, da det stod paa sin Grundvold, der dette Huus nu stod dem for Øinene, græd med høi Røst; men Mange opløftede Røsten med Frydeskrig (og) med Glæde;
13 saa at Folket kunde ikke kjende den Glædes Frydeskrigs Røst fra Folkets Graads Røst, fordi Folket raabte med et stort Skrig, saa at man hørte Røsten langt borte.
10 Der Bygningsmændene lagde Grundvolden til Herrens Tempel, da lode de Præsterne staae iførte, med Basuner, og Leviterne, Asaphs Børn, med Cymbler, at love Herren efter Davids, Israels Konges, Indretning.
13 ja det skede, at de, som sang og basunede, vare som Een med at lade sig høre med een Røst til at love og takke, Herren, og da de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med (andre) Sanginstrumenter, og da de lovede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig, da blev Huset fyldt med en Sky, (som var) i Herrens Huus.
3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
6 Fra den første Dag i den syvende Maaned begyndte de at offre Herren Brændoffere; dog Herrens Tempels Grundvold var ikke lagt.
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
1 Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
6 Men Præsterne stode i deres Varetægter, og Leviterne med Herrens Sanginstrumenter, som Kong David havde ladet gjøre til at takke Herren med, at hans Miskundhed er evindelig, der David lovede (Gud) formedelst dem; og Præsterne blæste (i Basunerne) tvært over for dem, og ganske Israel stod.
29 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
3 Lover Herren, thi Herren er god; synger hans Navn Psalmer, thi det er lifligt.
4 Og paa Leviternes Trappe stode op Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Chenani, og de raabte med stor Røst til Herren deres Gud.
5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.
11 Og de gave Pengene, som vare optalte, i deres Hænder, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og de gave dem ud til Tømmermændene og til Bygningsmændene, som arbeidede paa Herrens Huus,
12 og til Muurmesterne og Steenhuggerne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige det, som brudt var paa Herrens Huus, og til alt det, som udgaves til Huset til at færdige det.
34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
21 Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.
11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren.
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
27 Og til Murens Indvielse i Jerusalem opsøgte de Leviterne af alle deres Stæder, at føre dem til Jerusalem, at holde Indvielsen baade med Glæde og med Taksigelser og med Sang, Cymbler, Psaltere og Harper.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
16 Og Israels Børn, Præsterne og Leviterne og de andre af de Folk, som havde været bortførte, holdt dette Guds Huses Indvielse med Glæde.
9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.
5 Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem.
11 Thi de gave Tømmermændene og Bygningsmændene dem til at kjøbe hugne Stene og Træ til at føie tilsammen med og til at beklæde Husene, som Judæ Konger havde fordærvet.
37 I det fjerde Aar blev Grundvolden lagt til Herrens Huus i Siv Maaned.
11 Og de gave os paa denne Maade Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og bygge et Huus, som var fordum bygget for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldkommet det.
13 Og de, som gjorde Gjerningen, gjorde, at Forbedringen tog til paa Gjerningen ved deres Tjeneste; og de oprettede Guds Huus til sin (rette) Skik, og de befæstede det.
40 Derefter stode de to Taksigelses (Chore) i Guds Huus, og jeg og Halvdelen af Forstanderne med mig,
4 tre Rader af store Stene og en Rad af nyt Træ, og at Bekostningen skulde gives af Kongens Huus.
21 Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren og dem, som skulde love den hellige Majestæt, at, naar de droge ud frem for de Bevæbnede, da skulle de sige: Takker Herren, thi hans Miskundhed er evindelig.
16 Da kom den samme Sesbazar, han lagde Grundvolden til Guds Huus, som er i Jerusalem; og fra da af og indtil nu bygges det og er ikke fuldkommet.
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
9 Saa sagde den Herre Zebaoth: Lader eders Hænder være stærke, I, som høre i disse Dage disse Ord af Propheternes Mund, som (have talet til eder) paa den Dag, da den Herre Zebaoths Huses Grundvold blev lagt, at Templet skulde bygges.
3 Hvo er iblandt eder af alt hans Folk? hans Gud være med ham, og han drage op til Jerusalem, som er i Juda, og han bygge Herrens, Israels Guds, Huus; han er den Gud, som er i Jerusalem.
19 Og Leviterne af de Kahathiters Børn og af de Korhiters Børn stode op at love Herren, Israels Gud, med stor Røst, høiligen.
22 Og de holdt de usyrede (Brøds) Høitid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og omvendt Kongen af Assyriens Hjerte til dem, til at styrke deres Hænder i Guds, (ja) Israels Guds, Huses Gjerning.
1 Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,
8 Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.
8 Men i det andet Aar, efterat de vare komne til Guds Huus i Jerusalem, i den anden Maaned, begyndte Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, og de andre af deres Brødre, Præsterne og Leviterne, og alle de, som vare komne af Fængslet til Jerusalem, og de beskikkede Leviterne, fra tyve Aar gamle og derover, at byde over Herrens Huses Gjerning.
3 Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig;
6 til Tømmermændene og Bygningsmændene og Muurmesterne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige Huset.
6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.