2 Krønikebok 20:19
Og Leviterne af de Kahathiters Børn og af de Korhiters Børn stode op at love Herren, Israels Gud, med stor Røst, høiligen.
Og Leviterne af de Kahathiters Børn og af de Korhiters Børn stode op at love Herren, Israels Gud, med stor Røst, høiligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og paa Leviternes Trappe stode op Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Chenani, og de raabte med stor Røst til Herren deres Gud.
5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.
26 Og Leviterne stod med Davids Instrumenter, og Præsterne med Basunerne.
6 Men Præsterne stode i deres Varetægter, og Leviterne med Herrens Sanginstrumenter, som Kong David havde ladet gjøre til at takke Herren med, at hans Miskundhed er evindelig, der David lovede (Gud) formedelst dem; og Præsterne blæste (i Basunerne) tvært over for dem, og ganske Israel stod.
21 Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.
27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
14 Og Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høi Røst:
20 Og de stode tidligen op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josaphat og sagde: Hører mig, Juda og I, Indbyggere i Jerusalem! troer paa Herren eders Gud, saa skulle I blive forsikkrede, troer paa hans Propheter, saa skulle I faae Lykke.
21 Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren og dem, som skulde love den hellige Majestæt, at, naar de droge ud frem for de Bevæbnede, da skulle de sige: Takker Herren, thi hans Miskundhed er evindelig.
22 Og den Tid, de begyndte med Frydeskrig og Lov, lod Herren et Baghold komme paa Ammons Børn, Moab og (dem af) Seirs Bjerg, som vare komne mod Juda, og de bleve slagne.
13 Og al Juda stod for Herrens Ansigt, ogsaa deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner.
14 Men (over) Jehasiel, Søn af Sacharia, Søn af Benaja, Søn af Jeiel, Søn af Matthanja, den Levit, af Asaphs Børn, over ham kom Herrens Aand midt iblandt Forsamlingen.
28 Og de kom til Jerusalem med Psaltere og med Harper og med Basuner, til Herrens Huus.
29 Og Guds Frygt kom over alle Riger i Landene, der de hørte, at Herren havde stredet imod Israels Fjender.
12 Da gjorde Leviterne sig rede: Mahath, Amasai Søn, og Joel, Asarias Søn, af de Kahathiters Børn; og af Merari Børn: Kis, Abdi Søn, og Asaria, Jehalleleels Søn; og af de Gersoniter: Joah, Simmas Søn, og Eden, Joahs Søn;
4 Og han satte (nogle) af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at paaminde og at takke og at love Herren, Israels Gud.
12 og Leviterne, Sangerne, allesammen, baade Asaph, Heman, Jeduthun og deres Børn og deres Brødre, iførte kosteligt Linklæde, med Cymbler og med Psaltere og Harper, stode Østen for Alteret, og hundrede og tyve Præster (stode) hos dem og blæste i Basunerne —
13 ja det skede, at de, som sang og basunede, vare som Een med at lade sig høre med een Røst til at love og takke, Herren, og da de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med (andre) Sanginstrumenter, og da de lovede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig, da blev Huset fyldt med en Sky, (som var) i Herrens Huus.
55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:
30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.
10 Der Bygningsmændene lagde Grundvolden til Herrens Tempel, da lode de Præsterne staae iførte, med Basuner, og Leviterne, Asaphs Børn, med Cymbler, at love Herren efter Davids, Israels Konges, Indretning.
11 Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.
14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
20 Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
14 Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter.
1 Halleluja! Lover Herrens Navn, lover (ham), I Herrens Tjenere,
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
1 Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
2 Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
1 Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
24 Og Leviternes Øverster vare: Hasabja, Serebja og Jesua, Kadmiels Søn, og deres Brødre vare tvært over for dem, at love (og) at takke efter Davids, den Guds Mands, Befaling; (den ene) Varetægt var imod den anden.
1 Halleluja! Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
28 Saa førte al Israel Herrens Pagtes Ark op med Frydeskrig og med Trompetlyd og med Basuner og med Cymbler, (og) de lode sig høre med Psaltere og Harper.
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
30 og at staae hver Morgen til at takke og til at love Herren, og ligesaa om Aftenen,
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
16 Og David sagde til Leviternes Øverster, at de skulde stille deres Brødre, Sangerne, med Sangens Instrumenter, Psaltere og Harper og Cymbler, at lade sig høre, at opløfte Røsten med Glæde.
5 Og Josaphat stod i Judæ og Jerusalems Forsamling i Herrens Huus for den nye Forgaard.
8 Tilmed beskikkede Josaphat ogsaa i Jerusalem (nogle) af Leviterne og Præsterne og af de Øverste Fædre iblandt Israel til Herrens Dom og til Tvistighederne, der de vare komne tilbage til Jerusalem.
6 med Basuner og Trompets Lyd; raaber med Glæde for Herrens Ansigt, (som er) Konge.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
41 Saa staa nu op, Herre Gud! til din Rolighed, du og din Magts Ark; Herre Gud! lad dine Præster blive iførte med Salighed, og lad dine Hellige glæde sig i det Gode.
4 Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og synger Psalmer.