2 Krønikebok 6:41
Saa staa nu op, Herre Gud! til din Rolighed, du og din Magts Ark; Herre Gud! lad dine Præster blive iførte med Salighed, og lad dine Hellige glæde sig i det Gode.
Saa staa nu op, Herre Gud! til din Rolighed, du og din Magts Ark; Herre Gud! lad dine Præster blive iførte med Salighed, og lad dine Hellige glæde sig i det Gode.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
8Herre! staa op til din Rolighed, du og din Magts Ark.
9Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
40Nu, min Gud! Kjære, lad dine Øine være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, (som skeer) paa dette Sted.
42Herre Gud! forskyd ikke den Salvedes Ansigt, kom de Miskundheder ihu mod David, din Tjener!
6da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
19Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl til at søge Herren eders Gud, og gjører eder rede og bygger den Herre Guds Helligdom, til at indføre Herrens Pagtes Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges til Herrens Navn.
5De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.
36Og naar de hvilede, sagde han: Kom tilbage, Herre, til Israels ti tusinde (Gange) Tusinde.
2Og David gjorde sig rede og gik hen, og alt Folket, som var hos ham, fra Baalim i Juda, for at føre Guds Ark op derfra, hvis Navn kaldes: Den Herre Zebaoths Navn, som sidder derover paa Cherubim.
14Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.
12Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.
16Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens Hellige skulle visseligen synge med Fryd.
17Og nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener, til David.
35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
36Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
26Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.
16Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
4Herre! du opførte min Sjæl af Graven, du lod mig leve, at; jeg ikke foer ned i Hulen.
26Og nu, Herre! du er Gud, og du haver talet dette Gode til din Tjener.
27Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
17Og de førte Herrens Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og David offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
11Og jeg haver sat Arken der, hvorudi Herrens Pagt er, som han gjorde med Israels Børn.
6Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
25Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
12Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.
25Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde.
19Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
26Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
41Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
3Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
4Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
21Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
13Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
15Saa førte David og alt Israels Huus Herrens Ark op med Frydeskrig og med Basunlyd.
4Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
2Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
7Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
6Og David drog op og al Israel til Baalath, (det er) til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud Herrens Ark op derfra, hans, som sidder paa Cherubim, (og) hvis Navn paakaldes.
27Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
6Gud foer op med Frydeklang, Herren med Basunens Lyd.
10Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
20Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
2I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
6Og Præsterne førte Herrens Pagtes Ark til dens Sted, til Choret udi Huset, til det Allerhelligste, hen under Cherubims Vinger.