Salmenes bok 134:2
Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Sang paa Trapperne. See, lover Herren, alle Herrens Tjenere, som staae om Nætterne i Herrens Huus!
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
20 Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
41 Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
2 Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.
2 Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.
1 Halleluja! Lover Herrens Navn, lover (ham), I Herrens Tjenere,
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
1 Halleluja! Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
1 Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!
5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.
12 Og han stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder.
22 Og Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
1 Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.
3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
12 Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
24 Herren velsigne dig og bevare dig!
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.
3 Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
4 Gaaer ind ad hans Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov; takker ham, velsigner hans Navn.
2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
1 Davids (Psalme). Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som inden i mig er, (love) hans hellige Navn.
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
41 Saa staa nu op, Herre Gud! til din Rolighed, du og din Magts Ark; Herre Gud! lad dine Præster blive iførte med Salighed, og lad dine Hellige glæde sig i det Gode.
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
4 Herre! du opførte min Sjæl af Graven, du lod mig leve, at; jeg ikke foer ned i Hulen.