Salmenes bok 141:2
Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.
Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
2Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
2Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
1Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
3Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
3Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
5Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud.
13Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
4Og Røgen af Røgelsen opsteg tillige med de Helliges Bønner af Engelens Haand for Gud.
41Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
17Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
6Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.
14Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
15Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
6Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
59og disse mine Ord, som jeg haver bedet om Naade med for Herrens Ansigt, maae komme nær for Herren vor Gud Dag og Nat, at han vil udføre sine Tjeneres Ret og sit Folks Israels Ret, hver Dags Sag paa sin Dag;
9Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
15Jeg vil offre dig fede Brændoffere af Vædere med Røgelse; jeg vil lave Øxne til med Bukke. Sela.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
1Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
12Og han stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder.
54Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.
22Og Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
4Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
19Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt,
1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
40Nu, min Gud! Kjære, lad dine Øine være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, (som skeer) paa dette Sted.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
2Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.
22Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
3Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, og understøtte dig fra Zion!
1Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
48Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og tale om dine Skikke.
28Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag,
5Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
6Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.