Salmenes bok 55:17

Original Norsk Bibel 1866

Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 3:1 : 1 Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bønnens Time, som var den niende.
  • Sal 141:2 : 2 Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.
  • Ef 6:18 : 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
  • 1 Tess 5:17 : 17 Beder uden Afladelse.
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Apg 10:3 : 3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!
  • Apg 10:9 : 9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.
  • Apg 10:30 : 30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;
  • Sal 92:2 : 2 Det er godt at takke Herren, og at synge dit Navn Psalmer, du Høieste!
  • Dan 6:10 : 10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.
  • Dan 6:13 : 13 Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.
  • Mark 1:35 : 35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.
  • Mark 6:46 : 46 Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
  • Sal 119:62 : 62 Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.
  • Sal 119:147-148 : 147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord. 148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
  • Sal 5:2-3 : 2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning! 3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
  • Sal 88:13 : 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
  • Luk 18:1-7 : 1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt. 2 Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske. 3 Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander. 4 Og han vilde længe ikke; men derefter sagde han ved sig selv: Ihvorvel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske, 5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke idelig skal komme og plage mig. 6 Men Herren sagde: Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger. 7 Men skulde Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?
  • Job 19:7 : 7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
  • Klag 3:8 : 8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.
  • Mark 6:48 : 48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 79%

    1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

    2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • Sal 5:2-3
    2 vers
    78%

    2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

    3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.

  • 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 78%

    1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.

    2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

    3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 77%

    8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.

    9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

  • 76%

    1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.

    2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.

  • 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 75%

    1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

    2 Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.

  • 75%

    1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

    2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.

  • 2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 74%

    1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

    2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

  • 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

  • 13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

  • 4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 56 Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.

  • 9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.

  • 8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.

  • 73%

    1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

    2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.

    3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).

  • 19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.

  • 18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

  • 3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

  • 8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.

  • 2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.

  • 12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.