Klagesangene 3:41
Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
40Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
42Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
2Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
13Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,
20enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.
2Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.
20Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
2Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.
6Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
3Min Sjæl skal rose sig i Herren; de Sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
13Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.
14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
15Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
12Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
21Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!
9Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham,
18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.
12Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
21Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.
3Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
2Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgjerning.
3Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
3Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
4Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
3at Herren din Gud ville give os til kjende den Vei, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gjøre.
1Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
25Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
38al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,
3at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
5Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.
3Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.
13Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.
10Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
17Og Herrens, vor Guds, Liflighed være over os, og befæst du vore Hænders Gjerning hos os; ja, befæst vore Hænders Gjerning!
27Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
21Der er hørt en Røst paa de høie Steder, Israels Børns ydmyge Begjæringers Graad; thi de have forvendt deres Vei, de have forglemt Herren deres Gud.
16Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
8Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
1Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!
15Lader os da altid ved ham frembære Gud Lovoffer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn.
1Kommer, og lader os vende om til Herren; thi han haver sønderrevet og skal læge os, han haver slaget og skal forbinde os.
18Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.
13Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.
4Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
12Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,
17Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,
47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.