Klagesangene 5:17
Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,
Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.
18 for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.
17 Endnu fortæres vore Øine, (naar de see) hen til vor forfængelige Hjælp, idet vi see (saa) flitteligen hen til et Folk, som ikke kunde frelse.
18 De joge (os) paa vore Gange, at vi ikke turde gaae paa vore Gader; vor Ende kom nær, vore Dage ere fyldte, thi vor Ende er kommen.
10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed.
10 Vi føle os for som de Blinde efter en Væg, ja, vi føle os for som de, der have ingen Øine; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere i stinkende Steder som de Døde.
11 Vi brumme allesammen som Bjørnene, og kurre ideligen som Duerne; vi bie efter Retten, (og den er der) ikke, efter Saligheden, og den er langt borte fra os.
12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,
18 og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.
19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.
51 Mit Øie handlede (ilde) med mit Liv for alle min Stads Døttres Skyld.
18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.
20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.
51 Vi vare beskjæmmede, thi vi maatte høre Forhaanelse; Skjændsel skjulte vore Ansigter, thi Fremmede kom over Herrens Huses Helligdomme.
11 Herre! vil du holde dig rolig ved disse Ting? vil du tie og fortrykke os saa saare?
1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
1 En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.
8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.
7 Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
7 Jeg er træt af mine Suk, jeg kommer min Seng til at svømme den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad.
24 Og Beskjæmmelse haver fortæret vore Fædres Arbeide fra vor Ungdom af, deres Smaaqvæg og deres store Qvæg, deres Sønner og deres Døttre.
25 Vi ligge i vor Beskjæmmelse, og vor Skam skjuler os, thi vi syndede imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom og indtil denne Dag, og vi vare ikke Herrens vor Guds Røst lydige.
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.
11 Mine Øine forsmægtede for den (megen) Graad, mine Indvolde rørtes, min Lever er udgydt paa Jorden over mit Folks Datters Forstyrrelse, der de spæde og diende Børn forsmægtede paa Gaderne i Staden.
47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
48 Mit Øie randt med Vandbække over mit Folks Datters Forstyrrelse.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
16 Mon Maden ikke være afskaaren for vore Øine, (ja) Glæde og Fryd fra vor Guds Huus?
5 Thi det er en Bulders og Nedtrædelses og Forvirrelses Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Skuedal, (paa hvilken) Murene blive nedbrudte, og man raaber til Bjergene.
17 Alle Hænder skulle synke, og alle Knæ gaae (ustadige som) Vand.
12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.
6 Og fra Zions Datter er udført al hendes Prydelse; hendes Fyrster vare ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og gik foruden Kraft for Forfølgerens Ansigt.
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.
5 Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile.
8 Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.
17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.