Salmenes bok 119:170
Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
169 Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
154 Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
58 Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.
1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
134 Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
175 Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
27 Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
38 Befæst for din Tjener dit Ord, som (tjener) til din Frygt.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.