2 Krønikebok 7:10
Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Pauluner, glade og ved et godt Mod over det Gode, som Herren havde gjort David og Salomo og Israel, sit Folk.
Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Pauluner, glade og ved et godt Mod over det Gode, som Herren havde gjort David og Salomo og Israel, sit Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
65 Og Salomo holdt paa den samme Tid Høitiden, og al Israel med ham, en stor Forsamling, fra der, hvor man kommer fra Hemath, indtil Ægypti Bæk, for Herrens vor Guds Ansigt i syv Dage, og (atter) i syv Dage, (det var) fjorten Dage.
66 Paa den ottende Dag lod han Folket fare, og de velsignede Kongen, og de gik glade til deres Pauluner og vel (tilmode) i Hjertet over alt det Gode, som Herren havde gjort David, sin Tjener, og Israel, sit Folk.
3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.
4 Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.
5 Og Kong Salomo offrede Slagtoffer, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Guds Huus, Kongen og alt Folket.
6 Men Præsterne stode i deres Varetægter, og Leviterne med Herrens Sanginstrumenter, som Kong David havde ladet gjøre til at takke Herren med, at hans Miskundhed er evindelig, der David lovede (Gud) formedelst dem; og Præsterne blæste (i Basunerne) tvært over for dem, og ganske Israel stod.
7 Og Salomo helligede den mellemste (Part) af Forgaarden, som var for Herrens Huus, thi han lavede der Brændofferne og Takoffernes Fedme, fordi det Kobberalter, som Salomo lod gjøre, kunde ikke tage imod Brændofferet og Madofferet og det Fede.
8 Og Salomo holdt paa den samme Tid en Høitid syv Dage, og al Israel med ham, en saare stor Forsamling, fra man kommer fra Hamath indtil Ægypti Bæk.
9 Og paa den ottende Dag holdt de en Forbudsdag; thi de holdt Alterets Indvielse syv Dage og Høitiden syv Dage.
11 Saa fuldendte Salomo Herrens Huus og Kongens Huus; og alt det, som var kommet i Salomos Hjerte at gjøre i Herrens Huus og i sit Huus, det fik han Lykke til.
2 Og alle Israels Mænd samledes til Kong Salomo i Ethanim Maaned paa Høitiden, det er den syvende Maaned.
21 Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.
22 Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud.
23 Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde.
3 Og alle Israels Mænd samledes til Kongen paa Høitiden, det er, i den syvende Maaned.
25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.
1 Og det skede, der Kongen sad i sit Huus, og Herren havde skaffet ham Rolighed trindt omkring for alle hans Fjender,
22 Og de holdt de usyrede (Brøds) Høitid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og omvendt Kongen af Assyriens Hjerte til dem, til at styrke deres Hænder i Guds, (ja) Israels Guds, Huses Gjerning.
9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.
7 Og det skede, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren idag, som har givet David en viis Søn over dette meget Folk!
73 Og Præsterne og Leviterne og Portnerne og Sangerne og (nogle) af Folket og de Nethinim og al Israel boede i deres Stæder; og den syvende Maaned kom, og Israels Børn vare i deres Stæder.
22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde, og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge, og salvede (ham) Herren til en Fyrste, og Zadok til Præst.
23 Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.
10 Og det skede, der tyve Aar vare til ende, i hvilke Salomo byggede de to Huse, Herrens Huus og Kongens Huus,
39 Fremdeles paa den femtende Dag i den syvende Maaned, naar I samle Jordens Grøde, skulle I høitideligholde Herrens Høitid syv Dage; paa den første Dag skal være en Hvile, og paa den ottende Dag skal være en Hvile.
40 Og I skulle tage eder paa den første Dag Frugt af skjønne Træer, Palmeqviste, og Grene af tykke Træer, og Vidier ved Bække; og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt syv Dage.
17 Og de begyndte paa den første (Dag) i den første Maaned at hellige sig, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de i Herrens Forhuus og helliggjorde Herrens Huus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sextende Dag i den første Maaned.
1 Men Salomo byggede paa sit Huus tretten Aar, og fuldendte sit ganske Huus.
5 Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads.
34 Tal til Israels Børn og siig: Paa den femtende Dag, i denne syvende Maaned, er Løvsalernes Høitid i syv Dage for Herren.
27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,
12 Og paa den femtende Dag i den syvende Maaned skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre, og I skulle holde høitideligen Høitid for Herren i syv Dage.
1 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Huus og Kongens Huus og Alt, som Salomo begjærede, som han havde Lyst til at gjøre,
7 I den tredie Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned fuldendte de det.
1 Og det skede, der tyve Aar vare tilende, i hvilke Salomo byggede Herrens Huus og sit Huus,
9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.
51 Saa blev al Gjerningen fuldkommet, som Kong Salomo gjorde paa Herrens Huus; og Salomo førte ind de Ting, som hans Fader David havde helliget, nemlig Sølvet og Guldet og Karrene; han lagde det i Herrens Huses Liggendefæer.
10 Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere tilende, paa Eftergivelsens Aars bestemte Tid, paa Løvsalernes Høitid,
14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.
17 Og den ganske Forsamling af dem, som vare tilbagekomne af Fængslet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke saa gjort siden Josva, Nuns Søns, Dage indtil den samme Dag; og der var en saare stor Glæde.
1 Og der Salomo havde fuldendt at bede, da faldt Ild ned af Himmelen og fortærede Brændofferne og Slagtofferne, og Herrens Herlighed fyldte Huset.
7 Og der opdroge (nogle) af Israels Børn og af Præsterne og Leviterne og Sangerne og Portnerne og de Nethinim til Jerusalem i Kong Artaxerxes syvende Aar.
8 Og han kom til Jerusalem i den femte Maaned; det var Kongens syvende Aar.
3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).
63 Og Salomo offrede Takoffers Offer, som han offrede til Herren, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Herrens Huus, Kongen og alle Israels Børn.
40 Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.
7 Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig.