Ordspråkene 3:14
Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
15 Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
16 Den kan ikke agtes ved (kosteligt) Guld af Ophir, ved den dyrebare Onyx og Saphir.
17 Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.
18 Coraller og Ædelstene skulle ikke ihukommes; thi Viisdom er langvarigere end Perler.
19 Topaser af Morland kunne ikke vurderes lige med den, den kan ikke agtes ved det rene (kostelige) Guld.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
12 Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.
15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
4 (fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ;
1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
10 Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
23 Kjøb Sandhed og sælg (den) ikke, (samt) Viisdom og Tugt og Forstand.
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
1 Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
4 og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.