Jobs bok 28:15
Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Den kan ikke agtes ved (kosteligt) Guld af Ophir, ved den dyrebare Onyx og Saphir.
17Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.
18Coraller og Ædelstene skulle ikke ihukommes; thi Viisdom er langvarigere end Perler.
19Topaser af Morland kunne ikke vurderes lige med den, den kan ikke agtes ved det rene (kostelige) Guld.
20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
14Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
6Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).
7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
1Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
2Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.
18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
10Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
10Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
14(Det er) Ondt, (det er) Ondt, skal Kjøberen sige, men (naar) han gaaer bort, da skal han rose sig.
15Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
16At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
24Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
15eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
4dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
9Hamret Sølv føres fra Tharsis, og Guld fra Uphas, en Mesters og Guldsmeds Hænders Gjerning; deres Klæder ere fiolblaae og Purpur, de ere alle de Vises Gjerninger.
19De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
15Kroget kunde ikke vorde ret, og Brøst kunde ikke tælles.
7de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom.
8Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning;
19Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
35Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
6De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.
4(fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ;
1Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
4Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
4Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.
10Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
24Og Kong David sagde til Ornan: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe (det) for fulde Penge; thi jeg vil ikke tage det, som dig tilhører, til Herren og til at offre Brændoffer for Intet.
29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
12Og Guldet af det samme Land er godt; der er Bdellion og den Steen Onyx
8(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
9Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
18Og Salomo gjorde alle disse Redskaber saare mangfoldige, saa at Kobberets Vægt blev ikke undersøgt.
12Jeg vil gjøre et Menneske dyrebarere end (fiint) Guld, og et Menneske end (kosteligt) Guld af Ophir.
15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
24Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone (skulde vare) fra Slægt til Slægt?
15og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),
14Guldet (gav han) efter Guldvægten til allehaande Kar til allehaande Tjeneste, (og Sølv) til allehaande Sølvkar (gav han) efter Vægt til allehaande Kar til allehaande Tjeneste.