Ordspråkene 6:35
Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes.
34Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.
18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
18Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.
20Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode.
7de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom.
8Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning;
30Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.
27Den, som er meget gjerrig, forstyrrer sit Huus, men den, som hader Gaver, skal leve.
26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
13Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.
29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
23Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
30Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.
31Og naar han bliver funden, skal han betale syvfold, han skal give alt sit Huses Gods.
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
24Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
8En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.
18Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme.
32Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
22Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
19Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
6Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
16Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Saligheds Gud! saa skal min Tunge synge (med Fryd) om din Retfærdighed.
24Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
8Og du skal ikke tage Gave; thi Gaven kan forblinde de Seende og forvende de Retfærdiges Sager.
10Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
15Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
19En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
13Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
33Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
9Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.
15Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
33Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses.
27Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
7Mon Herren skal have Behagelighed, til tusinde Vædere, til ti tusinde Oliebække? mon jeg skal give min Førstefødte for min Overtrædelse, min Livsfrugt for min Sjæls Synd?
33Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
22Thi om I end offre mig Brændoffere og eders Madoffere, saa haver jeg dog ikke Behagelighed dertil, og jeg vil ikke see til eders fede Qvægs Takoffer.
6Mon ikke disse allesammen skulle optage et Ordsprog over ham, og mørke Talers Udlæggelse om ham? og (hver) skal sige: Vee den, som formerer (det, som hører) ham ikke til — hvor længe (skal det vare)? — og den, som besværer sig med tykt Dynd.
31Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
3Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
14En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
6Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
31Og I skulle ikke tage Forsoning for en Manddrabers Person, naar han, som haver gjort Uret, (er skyldig til) at døe; thi han skal visseligen dødes.