Salmenes bok 49:7

Original Norsk Bibel 1866

de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 16:26 : 26 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
  • Matt 20:28 : 28 Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
  • Matt 25:9 : 9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.
  • 1 Tim 2:6 : 6 som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vidnesbyrd i sine beleilige Tider;
  • 1 Pet 1:18 : 18 vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning;

  • 74%

    24Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.

    25Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Eiendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder haver solgt.

    26Og naar Nogen ikke haver en Løser, og hans Haand formaaer og finder saa meget, som er nok til at løse det for,

  • 73%

    47Og naar en Fremmeds eller Gjæsts Haand hos dig formaaer meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den Fremmede, som er Gjæst hos dig, eller til den Fremmedes Slægts Stamme,

    48da skal der, efterat han er solgt, være Ret til Løsning for ham; en af hans Brødre maa løse ham.

    49Enten hans Farbroder eller hans Farbroders Søn maa løse ham, eller Nogen af hans næste Slægt, af hans Slægtskab, maa løse ham; eller formaaer hans Haand saa meget, da maa han løse sig selv.

  • 6Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?

  • 35Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.

  • 22Ondt skal dræbe en Ugudelig, og de, som hade den Retfærdige, skulle dømmes skyldige.

  • 69%

    10som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een;

    11der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.

    12Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een.

  • 29Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.

  • 6Da sagde Løseren: Jeg kan ikke løse det for mig, at jeg ikke skal fordærve min Arv; løs du for dig det, jeg skulde løse, thi jeg kan ikke løse det.

  • 3Thi saa sagde Herren: I ere solgte for Intet, I skulle og ikke igjenløses ved Penge.

  • 15Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.

  • 68%

    7Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

    8En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 12Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne.

  • 14Han skal gjenløse deres Sjæl fra Bedrageri og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øine.

  • 24saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning.

  • 7De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.

  • 67%

    18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

    19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.

  • 8Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.

  • 51Om der ere endnu mange Aar tilbage, da skal han efter deres Beskaffenhed igjengive for sin Løsning af Pengene, han blev kjøbt for.

  • 11Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.

  • 13Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte (Gods) igjen, omendskjøndt hans Liv er iblandt de Levende; thi Synet imod al dens Mængde skal ikke vende tilbage, og Ingen skal bestyrke sit Liv ved sin Misgjerning.

  • 15De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.

  • 30Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.

  • 7Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 42De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 6Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder.

  • 18En Ugudelig (skal blive) Løsepenge for den Retfærdige, og den Trædske for de Oprigtige.

  • 17Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.

  • 11Thi deres Løser er stærk; han, han skal udføre deres Sag imod dig.

  • 5De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.

  • 3Gud saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var en Forstandig, som søgte Gud.

  • 4Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.

  • 15Saadanne ere de for dig, som du haver bemøiet dig med; dine Kjøbmænd fra din Ungdom af, de skulle fare vild, hver paa sin Side, der skal Ingen frelse dig.

  • 12Jeg, jeg vil kundgjøre din Retfærdighed og dine Gjerninger, at de skulle ikke gavne dig.

  • 29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.

  • 4(Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

  • 22Men det er et Folk, som er berøvet og plyndret, de ere allesammen besnærede i Hulerne og skjulte i Fængslers Huse; de ere blevne til Bytte, og der er Ingen, som frier, til et Rov, og der er Ingen, som siger: Giv (hid) igjen.

  • 7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.

  • 24Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 18vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder,

  • 2En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.

  • 39Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.