Romerbrevet 3:10
som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een;
som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.
12 Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een.
8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
3 De (ere) alle afvegne, de ere stinkende tillige; der er Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
1 Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
3 Gud saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var en Forstandig, som søgte Gud.
20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.
20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
21 Men nu er Guds Retfærdighed, om hvilken der er vidnet ved Loven og Propheterne, aabenbaret uden Loven,
22 nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel;
23 thi Alle have syndet, og dem fattes Guds Ære,
30 Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
31 men Israel, som jagede efter Retfærdigheds Lov, kom ikke til Retfærdigheds Lov.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.
3 Thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke den Guds Retfærdighed.
11 thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.
12 Thi hvilkesomhelst, der have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst, der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.
17 thi derudi aabenbares Guds Retfærdighed af Tro til Tro, som skrevet staaer: Men den Retfærdige af Troen skal leve.
18 Thi Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed;
10 Thi saa Mange, som holde sig til Lovens Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: Forbandet (er) hver den, som ikke bliver ved i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa at han gjør dem.
11 Men at Ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Loven, er aabenbart; thi den ved Troen Retfærdige skal leve.
5 den derimod, som ikke haver Gjerninger, men troer paa ham, som retfærdiggjør den Ugudelige, (ham) tilregnes hans Tro til Retfærdighed.
6 Ligesom og David priser det Menneske saligt, hvilket Gud tilregner Retfærdighed uden Gjerninger:
8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
5 Derfor skulle de Ugudelige ikke bestaae i Dommen, ei heller Syndere i de Retfærdiges Menighed.
14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. —
6 Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
17 Al Uretfærdighed er Synd; og der er Synd, som ikke er til Døden.
15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.
12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden formedelst eet Menneske, og Døden formedelst Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle;
13 — thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.
1 Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.
2 Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.
9 ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig.
18 Altsaa, ligesom formedelst Eens Fald Fordømmelse kom over alle Mennesker, saaledes skal og formedelst Eens Retfærdighed Livsens Retfærdiggjørelse komme over alle Mennesker.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
10 Derved er Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, ei heller hvo, som ikke elsker sin Broder.
2 Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
9 idet jeg veed dette, at Loven ikke er sat for den Retfærdige, men for Uretfærdige og Ulydige, Ugudelige og Syndere, Ryggesløse og Vanhellige, Fadermordere og Modermordere, Manddrabere,