Jobs bok 20:18
Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.
Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det.
20 Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode.
22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.
10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.
31 Og naar han bliver funden, skal han betale syvfold, han skal give alt sit Huses Gods.
17 Han skal ikke see paa Strømme, Floder, Bække, (som flyde) med Honning og Smør.
11 da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.
12 Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Eiermand det.
15 Han opslugte Gods, men han skal udspye det; Gud skal fordrive det af hans Bug.
3 Men er Solen opgangen over ham, skal Bloddom gaae for hans Skyld; (Tyven) skal aldeles betale, men haver han Intet, da skal han sælges for sit Tyveri.
4 Dersom det Stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Oxe eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.
5 Naar Nogen lader afæde Ager eller Viingaard, at han lader sit Fæ løs, og det afæder paa en Andens Ager, da skal han betale af det, som godt er paa sin Ager, og det, som godt er i sin Viingaard.
6 Om Ild farer ud og rammer paa Torne, og Negene fortæres, eller det staaende Korn, eller Ageren, da skal han visseligen betale, som optændte den Brand
4 Og han skal afføre sig sine Klæder og iføre sig andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Leiren til et reent Sted.
5 Og Ilden paa Alteret skal være optændt derpaa, den skal ikke udslukkes, og Præsten skal tænde Træ derpaa hver Morgen, og han skal ordentligen lægge Brændofferet derpaa, og gjøre et Røgoffer derpaa af Takofferets Fedme.
13 Vee den, som bygger sit Huus foruden Retfærdighed, og sine Sale foruden Ret! den, som lader sin Næste tjene for Intet, og ikke giver ham hans Arbeides (Løn)!
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
28 Hans Huses Indkomme skal bortføres, (alt hans Gods) skal flyde bort paa hans Vredes Dag.
11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide.
19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
20 Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
27 da skal han regne de Aar, (siden) han solgte det, og igjengive det, som er derover, til Manden, hvilken han solgte det; saa skal han komme til sin Eiendom igjen.
28 Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
17 da skal han (vel) berede det, men den Retfærdige skal iføre sig det, og den Uskyldige skal dele Pengene.
18 Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør.
6 Mon ikke disse allesammen skulle optage et Ordsprog over ham, og mørke Talers Udlæggelse om ham? og (hver) skal sige: Vee den, som formerer (det, som hører) ham ikke til — hvor længe (skal det vare)? — og den, som besværer sig med tykt Dynd.
5 Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.
12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,
13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.
14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,
8 Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
29 Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
2 En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.
18 En Ugudelig (skal blive) Løsepenge for den Retfærdige, og den Trædske for de Oprigtige.
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.