1 Krønikebok 21:24

Original Norsk Bibel 1866

Og Kong David sagde til Ornan: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe (det) for fulde Penge; thi jeg vil ikke tage det, som dig tilhører, til Herren og til at offre Brændoffer for Intet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 14:23 : 23 at jeg vil ikke tage saa meget, som en Traad eller Skotvinge, af alt det, som dig hører til, at du skal ikke sige: Jeg, jeg haver gjort Abram rig;
  • 1 Mos 23:13 : 13 Og han talede med Ephron i Folkets Paahør i Landet, og sagde: Aleneste om du vil, da hør mig dog; jeg giver Sølv for Ageren, tag det af mig, og jeg vil begrave min Døde der.
  • 5 Mos 16:16-17 : 16 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkjøn sees for Herrens din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge: paa de usyrede (Brøds) Høitid, og paa Ugernes Høitid, og paa Løvsalernes Høitid; og der skal Ingen sees tomhændet for Herrens Ansigt; 17 hver efter sin Haands Gave, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig.
  • Mal 1:12-14 : 12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig. 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren. 14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.
  • Rom 12:17 : 17 Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    17Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

    18Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.

    19Saa gik David op efter Gads Ord, saasom Herren havde befalet.

    20Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

    21Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.

    22Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og offre det, ham godt synes; see, der er en Oxe til Brændofferet, og Slufferne og Oxens Redskab til Veden.

    23Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!

    24Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe det af dig for (sit) Værd, thi jeg vil ikke offre Brændoffere for Intet til Herren min Gud; saa kjøbte David Laden og Oxen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.

    25Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.

  • 17Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

    18Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaae op for at opreise Herren et Alter i Ornans, den Jebusiters, Lade.

    19Saa gik David op efter Gads Ord, som han talede i Herrens Navn.

    20Der Ornan vendte sig om, da saae han Engelen, og hans fire Sønner med ham, hvilke skjulte sig; men Ornan tærskede Hvede.

    21Og David kom til Ornan, og Ornan saae sig om og saae David, og han gik ud af Laden og bøiede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.

    22Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.

    23Da sagde Ornan til David: Tag du (den) og gjør, min Herre Konge, det, som godt er for dine Øine; see, jeg giver den Oxe til Brændoffer, og Slufferne til Veden, og Hveden til Madofferet, jeg giver det alt.

  • 25Saa gav David Ornan for det Sted sex hundrede Sekel Guld efter Vægt.

    26Og David byggede Herren der et Alter, og offrede Brændoffere og Takoffere; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ilden af Himmelen paa Brændofferets Alter.

    27Og Herren talede til Engelen, og han stak sit Sværd i Skeden igjen.

    28Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.

    29Thi Herrens Tabernakel, som Mose havde ladet gjøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Høien udi Gibeon.

    30Og David kunde ikke gaae hen for det samme til at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd.

  • 1Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 71%

    3og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?

    4Og de Gibeoniter sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld (at gjøre) med Saul og med hans Huus, og det er os ikke (om at gjøre) at ihjelslaae Nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gjøre eder.

  • 2Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.

  • 23Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.

  • 7Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus.

  • 11Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang,

  • 9Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.

  • 23at jeg vil ikke tage saa meget, som en Traad eller Skotvinge, af alt det, som dig hører til, at du skal ikke sige: Jeg, jeg haver gjort Abram rig;

  • 7Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.

  • 10Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 20Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 17Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.

  • 16Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 22da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.

  • 19Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.

  • 2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

  • 2Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

  • 4Gak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde Herren: Du, du skal ikke bygge mig det Huus til at boe udi;

  • 16Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.

  • 21Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.

  • 16Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Saligheds Gud! saa skal min Tunge synge (med Fryd) om din Retfærdighed.

  • 9Jeg vil ikke tage en Stud af dit Huus, (ei heller) Bukke af dine Stier.

  • 15Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.

  • 10Gak, og tal til David og siig: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre (Ting) for; udvælg dig een af dem, og den vil jeg gjøre dig.

  • 23at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,