1 Krønikebok 21:23

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde Ornan til David: Tag du (den) og gjør, min Herre Konge, det, som godt er for dine Øine; see, jeg giver den Oxe til Brændoffer, og Slufferne til Veden, og Hveden til Madofferet, jeg giver det alt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 23:4-6 : 4 Jeg er en Fremmed og Gjæst hos eder; giver mig en Eiendom til en Begravelse hos eder, at jeg kan begrave min Døde fra (dette Sted, hun ligger) for mit Ansigt. 5 Da svarede Heths Børn Abraham og sagde til ham: 6 Hør os, min Herre, du er en Guds Fyrste iblandt os, begrav din Døde i vore bedste Grave; Ingen af os skal formene dig sin Grav, at du jo maa begrave din Døde.
  • 1 Sam 6:14 : 14 Og Vognen kom paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager og stod der, og der var en stor Steen; og de flakte Træerne af Vognen og offrede Køerne til Brændoffer for Herren.
  • 2 Sam 24:22-23 : 22 Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og offre det, ham godt synes; see, der er en Oxe til Brændofferet, og Slufferne og Oxens Redskab til Veden. 23 Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!
  • 1 Kong 19:21 : 21 Saa gik han fra ham igjen, og tog et Par Øxne og slagtede dem, og kogte deres Kjød ved Redskabet, (som var paa) Øxnene, og gav Folket, og de aade; og han stod op og gik efter Elias og tjente ham.
  • Jes 28:27-28 : 27 Thi Vikker skulle ikke tærskes med en skarp (Tærskevogn), eller Vognhjul gaae om over Kummen, men Vikker afslaaes med Staven, og Kummen med Kjeppen. 28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.
  • Jer 32:8 : 8 Og Hanameel, min Farbroders Søn, kom til mig efter Herrens Ord, til Fængslets Forgaard, og sagde til mig: Kjære, kjøb min Ager, som er i Anathoth, som er i Benjamins Land; thi dig (hører) Arveretten til, og dig (hører) Løsning til, kjøb dig den; da fornam jeg, at det var Herrens Ord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    20 Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

    21 Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.

    22 Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og offre det, ham godt synes; see, der er en Oxe til Brændofferet, og Slufferne og Oxens Redskab til Veden.

    23 Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!

    24 Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe det af dig for (sit) Værd, thi jeg vil ikke offre Brændoffere for Intet til Herren min Gud; saa kjøbte David Laden og Oxen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.

    25 Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.

  • 24 Og Kong David sagde til Ornan: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe (det) for fulde Penge; thi jeg vil ikke tage det, som dig tilhører, til Herren og til at offre Brændoffer for Intet.

    25 Saa gav David Ornan for det Sted sex hundrede Sekel Guld efter Vægt.

    26 Og David byggede Herren der et Alter, og offrede Brændoffere og Takoffere; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ilden af Himmelen paa Brændofferets Alter.

    27 Og Herren talede til Engelen, og han stak sit Sværd i Skeden igjen.

    28 Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.

    29 Thi Herrens Tabernakel, som Mose havde ladet gjøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Høien udi Gibeon.

  • 17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

    18 Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaae op for at opreise Herren et Alter i Ornans, den Jebusiters, Lade.

    19 Saa gik David op efter Gads Ord, som han talede i Herrens Navn.

    20 Der Ornan vendte sig om, da saae han Engelen, og hans fire Sønner med ham, hvilke skjulte sig; men Ornan tærskede Hvede.

    21 Og David kom til Ornan, og Ornan saae sig om og saae David, og han gik ud af Laden og bøiede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.

    22 Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.

  • 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 73%

    17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

    18 Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.

  • 19 Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.

  • 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?

  • 8 Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.

  • 10 Gak, og tal til David og siig: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre (Ting) for; udvælg dig een af dem, og den vil jeg gjøre dig.

  • 23 Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.

  • 11 Og skulde jeg tage mit Brød og mit Vand og mit slagtede (Fæ), som jeg haver slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, som jeg ikke veed, hvorfra de ere?

  • 12 Alt det Bedste af Olie og alt det Bedste af ny Viin og Korn, (ja) deres Førstegrøde, som de skulle give Herren, det haver jeg givet dig.

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 20 Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.

  • 9 Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.

  • 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade.

  • 15 Saa sende nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han haver sagt.

  • 2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

  • 9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.

  • 63 Og Salomo offrede Takoffers Offer, som han offrede til Herren, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Herrens Huus, Kongen og alle Israels Børn.

  • 11 Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang,

  • 69%

    1 Og de gave David tilkjende, sigende: See, de Philister stride imod Keila, og de plyndre Laderne.

    2 Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

  • 22 da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.

  • 33 Og han lagde Veden ordentligen, og hug Studen i Stykker og lagde paa Veden.

  • 12 Gak og siig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for; udvælg dig een af dem, den vil jeg gjøre dig.

  • 10 Og see, jeg vil give Huggerne, (ja) dine Tjenere, som hugge Træerne, tyve tusinde Cor stødt Hvede og tyve tusinde Cor Byg og tyve tusinde Bath Viin og tyve tusinde Bath Olie.

  • 23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,

  • 2 Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.

  • 5 Og Kong Salomo offrede Slagtoffer, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Guds Huus, Kongen og alt Folket.

  • 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen.

  • 3 og I ville gjøre Herren et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, formedelst et synderligt Løfte eller som et frivilligt (Offer), eller paa eders bestemte Tider, for at gjøre for Herren en behagelig Lugt, af stort Qvæg eller smaat Qvæg,

  • 23 Saa lader dem give os to Stude, og de maae udvælge sig den ene Stud og hugge den i Stykker, og lægge den paa Veden og lægge ingen Ild dertil; saa vil jeg lave den anden Stud og lægge paa Veden og ikke lægge Ild dertil.

  • 3 Og nu, hvad er der under din Haand? giv fem Brød i min Haand, eller hvad der findes.