Ordspråkene 23:23
Kjøb Sandhed og sælg (den) ikke, (samt) Viisdom og Tugt og Forstand.
Kjøb Sandhed og sælg (den) ikke, (samt) Viisdom og Tugt og Forstand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
3 Miskundhed og Sandhed skulle ikke forlade dig; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
4 Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
14 (Det er) Ondt, (det er) Ondt, skal Kjøberen sige, men (naar) han gaaer bort, da skal han rose sig.
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Flyt ikke tilbage det gamle Landemærke, og kom ikke paa de Faderløses Ager.
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
21 at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
18 det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: