Jobs bok 4:21

Original Norsk Bibel 1866

Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 36:12 : 12 Men om de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet og opgive Aanden, fordi de have ikke Forstand.
  • Job 8:22 : 22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.
  • Luk 16:22-23 : 22 Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven. 23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
  • Jak 1:11 : 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
  • Job 18:21 : 21 Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.
  • Sal 39:5 : 5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).
  • Sal 39:11 : 11 Borttag din Plage fra mig; (thi) jeg, jeg er (næsten) aldeles udryddet ved din Haands Slag.
  • Sal 49:14 : 14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.
  • Sal 49:20 : 20 (saa) skal den (dog) komme til sine Fædres Slægt, som i Evighed ikke skulle see Lyset.
  • Sal 146:3-4 : 3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse. 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).
  • Jes 2:22 : 22 Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?
  • Jes 14:16 : 16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
  • Luk 12:20 : 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    19 hvor meget mere (paa dem), som boe i Leerhuse, hvis Grundvold er i Støvet? man kan støde dem smaa førend et Møl.

    20 Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.

  • 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.

  • 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

  • 20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.

  • 74%

    17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.

    18 Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.

  • 12 Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn.

  • 73%

    21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over?

    22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?

    23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg.

  • 10 at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.

  • 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.

  • 2 (I mene) sandeligen, at I ere (alene) Folk, og med eder skal Viisdommen døe.

  • 14 Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.

  • 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?

  • 20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

  • 72%

    10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

    11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,

  • 16 (Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • 16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!

  • 16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

  • 21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.

  • 71%

    12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

    13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.

  • 12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

  • 18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.

  • 23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.

  • 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • 6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.

  • 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • 7 saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han?

  • 14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.

  • 19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.

  • 22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.

  • 1 Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.

  • 1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.

  • 70%

    5 thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt.

    6 (Ja) baade deres Kjærlighed og deres Had og deres Avind er allerede forgangen, og de have ingen Deel ydermere i Verden i alt det, som skeer under Solen.

  • 18 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid.

  • 4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • 21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),

  • 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.

  • 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

  • 26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.

  • 20 (saa) skal den (dog) komme til sine Fædres Slægt, som i Evighed ikke skulle see Lyset.

  • 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.

  • 11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.