Job 5:6
Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.
Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Men et Menneske bliver født til Møie, ligesom Gnister flyve høit op.
8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
5 Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
1 Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.
33 Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
38 Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?
39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.
19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
5 Af Jorden fremkommer Brød, og derunder omvæltes der som (af) Ild.
6 Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).
6 Opløfter ikke eders Horn i det Høie, at I ville tale saa halstarrigen.
21 Bevar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne haver du udvalgt for megen Elendigheds Skyld.
2 Som en Spurv vanker omkring, som en Svale flyver, saaledes kommer den Forbandelse ikke, (som skeer) uden Aarsag.
14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.
6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
1 Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:
17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.
5 Mon en Fugl falder i Strikken paa Jorden, naar der ikke (er sat) Snare for den? mon (Fuglefængeren) opløfter Strikken fra Jorden, naar den aldeles Intet haver fanget?
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?
16 (Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
6 Hvormeget mindre et Menneske, (som er) en Orm, og et Menneskes Barn, (som er) en Maddik!
1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.