Jobs bok 5:6
Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.
Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Men et Menneske bliver født til Møie, ligesom Gnister flyve høit op.
8Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
4Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
5Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
5De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
1Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.
33Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
16Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
18Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
19Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
38Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?
39Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.
19See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
5Af Jorden fremkommer Brød, og derunder omvæltes der som (af) Ild.
6Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).
6Opløfter ikke eders Horn i det Høie, at I ville tale saa halstarrigen.
21Bevar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne haver du udvalgt for megen Elendigheds Skyld.
2Som en Spurv vanker omkring, som en Svale flyver, saaledes kommer den Forbandelse ikke, (som skeer) uden Aarsag.
14Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
15Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,
26Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.
6Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
8Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
15Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
1Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:
17Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
6Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
9Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
24Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
6I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.
5Mon en Fugl falder i Strikken paa Jorden, naar der ikke (er sat) Snare for den? mon (Fuglefængeren) opløfter Strikken fra Jorden, naar den aldeles Intet haver fanget?
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
19Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
9Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
5Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
8Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
20Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?
16(Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
6Hvormeget mindre et Menneske, (som er) en Orm, og et Menneskes Barn, (som er) en Maddik!
1Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
23(Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
11saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.