Job 5:7
Men et Menneske bliver født til Møie, ligesom Gnister flyve høit op.
Men et Menneske bliver født til Møie, ligesom Gnister flyve høit op.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.
1 Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.
2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.
8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
14 og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.
2 Og Job svarede og sagde:
3 Fortabt vorde den Dag, paa hvilken, jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfangen!
19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?
39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.
8 Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
1 Er ikke et Menneske i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
29 See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand,
4 Hvorledes kan da et Menneske være retfærdigt for Gud? og hvorledes kan den være reen, som er født af en Qvinde?
14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,
16 at han og maatte æde i Mørke alle sine Dage, baade med megen Græmmelse og sin Sygdom og Fortørnelse?
17 See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.
19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
17 Hvor tidt udslukkes de Ugudeliges Lygte, og deres Ulykke kommer over dem, (idet Gud) uddeler dem Smerter i sin Vrede!
16 Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
11 See, I alle, som optænde en Ild, som omringe eder med Gnister, vandrer I (kun) i eders Ilds Lys og ved Gnister, som I have optændt; (dog) dette skal skee eder af min Haand: I skulle ligge i Smerte.
20 En Ugudelig, han bæver alle Dage, og (faa) Aar i Tallet ere henlagte til en Tyran.
16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
8 En Retfærdig udfries af Nød, og en Ugudelig kommer i hans Sted.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
12 at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.
12 Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?
6 Hvormeget mindre et Menneske, (som er) en Orm, og et Menneskes Barn, (som er) en Maddik!
5 Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
6 Thi alt (det, man haver) Lyst til, haver Tid og Ret, efterdi Menneskets Ulykke er megen over ham.