Jobs bok 37:23
(Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
(Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
8(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
22Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
26See, Gud er stor, og vi kunne ikke kjende det, og man kan ikke randsage hans Aars Tal.
23Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
24Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
12Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
4Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.
5Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
3Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
4Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
14See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
12See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
13Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
3Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
10Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
10som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
11See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.
12See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
13Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
14Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
15Men nu, fordi det ikke er skeet, da hjemsøger hans Vrede (ham); dog haver han ikke kjendt dens saare (store) Overflødighed.
6Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
8See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke.
9Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham).
5See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.
1Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.
19Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
22See, Gud kan ophøie ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
22Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
33Der er Ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, (som) kan lægge sin Haand paa os begge.
3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
29Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
16Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
9(til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
11Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
2Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
10Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?