Jobs bok 5:16
Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
29 Han kan sætte sin Mund i Støvet, om der maaskee er Forhaabning.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
19 Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.
21 Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.
28 De Retfærdiges Forventelse er Glæde, men de Ugudeliges Haab skal forgaae.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.
5 Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
21 En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.