Ordspråkene 18:23

Original Norsk Bibel 1866

En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jak 2:3 : 3 og I fæste Øie paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham: Du, sæt dig her hæderligen! og I sige til den Fattige: Du, staa der! eller: Sidder nede ved min Fodskammel!
  • Jak 2:6 : 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?
  • 1 Mos 42:7 : 7 Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.
  • 1 Mos 42:30 : 30 Den Mand, som er Herre i Landet, talede os haardeligen til og holdt os for Landets Speidere.
  • 2 Mos 5:2 : 2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.
  • Rut 2:7 : 7 Og hun har sagt: Kjære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden imorges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
  • 1 Sam 2:36 : 36 Og det skal skee, hver den, som bliver tilovers i dit Huus, skal komme at nedbøie sig for ham for en Sølvpenning og for et Stykke Brød, og skal sige: Kjære, lad mig komme til en af Præstetjenesterne at æde en Mundfuld Brød.
  • 1 Sam 25:10 : 10 Og Nabal svarede Davids Tjenere og sagde: Hvo er David, og hvo er Isai Søn? der ere nuomstunder mange Tjenere, som rive sig løs, hver fra sin Herres Ansigt.
  • 1 Sam 25:17 : 17 Saa vid nu og see, hvad du vil gjøre, thi der er fuldkommen besluttet en Ulykke over vor Herre og over alt hans Huus, og han er et Belials Barn, saa at man ikke kan tale til ham.
  • 2 Kong 4:1-2 : 1 Og en Qvinde af Propheternes Børns Hustruer raabte til Elisa og sagde: Din Tjener, min Mand, er død, og du, du veed, at din Tjener frygtede Herren; nu kommer Aagerkarlen og vil tage begge mine Sønner til sine Tjenere. 2 Og Elisa sagde til hende: Hvad skal jeg gjøre ved dig? giv mig tilkjende, hvad haver du i Huset? og hun sagde: Din Tjenerinde haver Intet i Huset uden et Oliekruus.
  • Jes 66:2 : 2 Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
  • Matt 5:3 : 3 Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
  • Jak 1:9-9 : 9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed, 10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster. 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 77%

    20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

    21 Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.

  • 4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 75%

    7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

    8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 74%

    6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.

    7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.

  • 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

  • 17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.

  • 72%

    1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.

    2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.

  • 22 Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.

  • 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.

  • 71%

    22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

    23 Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.

  • 7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 3 Og du skal ikke besmykke den Ringe i hans Trætte.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.

  • 9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

  • 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

  • 19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.

  • 4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.

  • 16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.

  • 13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.

  • 7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.

  • 6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.

  • 16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.

  • 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

  • 3 Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.

  • 25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.