Jobs bok 28:5

Original Norsk Bibel 1866

Af Jorden fremkommer Brød, og derunder omvæltes der som (af) Ild.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 1:11-12 : 11 Og Gud sagde: Jorden udgive Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skede saa. 12 Og Jorden udgav Græs, Urter, som udgave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
  • 1 Mos 1:29 : 29 Og Gud sagde: See, jeg haver givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og allehaande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde
  • Sal 104:14-15 : 14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden. 15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
  • Jes 28:25-29 : 25 (Er det) ei (saa)? naar han haver jævnet dens Overdeel, da udspreder han Vikker og strøer Kummen, og saaer ypperlig Hvede og udvalgt Byg og Spelt, (hvert) i sin Plads? 26 Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham. 27 Thi Vikker skulle ikke tærskes med en skarp (Tærskevogn), eller Vognhjul gaae om over Kummen, men Vikker afslaaes med Staven, og Kummen med Kjeppen. 28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere. 29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
  • Esek 28:13-14 : 13 du var i Eden, (i) Guds Have, allehaande dyrebare Stene bedækkede dig, (nemlig) Sarder, Topas og Demant, Turkous, Onyx og Jaspis, Saphir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommers og dine Pibers Gjerning var hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt. 14 Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).

  • 75%

    1Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.

    2Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.

  • 4Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.

  • 9et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor dig ikke skal fattes Noget, et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.

  • 23Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, (som) Jern.

  • 14Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.

  • 71%

    9Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.

    10Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.

  • 22Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.

  • 12Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.

  • 70%

    17(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!

    18Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.

  • 17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 69%

    3Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.

    4Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.

  • Job 5:5-6
    2 vers
    69%

    5Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.

    6Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.

  • 9Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.

  • 8Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 23at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed.

  • 18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.

  • 20Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.

  • 13Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.

  • 7Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.

  • 6(De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.

  • 16Helvede og det tillukkede Modersliv, Jorden, (som) ikke bliver mæt af Vand, og Ilden, (som) ikke siger: (Det er) nok.

  • 21Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:

  • 29Thi og vor Gud er en fortærende Ild.

  • 10Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).

  • 25Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

  • 15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

  • 27Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.

  • 15Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)

  • 68%

    4(Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?

    5Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.

  • 9Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 5Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.

  • 31Og det skede, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem.

  • 4See, det er givet til Ilden, til at fortære; (naar da) Ilden fortærer begge Ender derpaa, og det Midterste deraf brændes, mon det skulde due til (nogen) Gjerning?

  • 9Hvo, der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo, som elsker meget (Gods), faaer dog ikke Gavn deraf; dette er ogsaa Forfængelighed.

  • 36Af Himmelen haver han ladet dig høre sin Røst, for at undervise dig, og paa Jorden haver han ladet dig see sin den store Ild, og du haver hørt hans Ord midt af Ilden.

  • 18Og sandelig, et Bjerg, som falder, henfalder, og en Klippe flyttes af sit Sted.

  • 15Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.

  • 67%

    13indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

    14(naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,

  • 21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

  • 9Da skulle dens Bække blive omvendte til Beg, og dens Støv til Svovel, ja dens Land blive til brændende Beg.

  • 14Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.