Forkynneren 5:9

Original Norsk Bibel 1866

Hvo, der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo, som elsker meget (Gods), faaer dog ikke Gavn deraf; dette er ogsaa Forfængelighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 1:29-30 : 29 Og Gud sagde: See, jeg haver givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og allehaande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde 30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.
  • 1 Mos 3:17-19 : 17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage. 18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken. 19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
  • 1 Sam 8:12-17 : 12 og til at sætte sig Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Halvtredsindstyve, og til at pløie hans Pløining og til at høste hans Høst, og til at gjøre hans Krigstøi og hans Vogntøi. 13 Og han skal tage eders Døttre til Apothekersker og til Kokkepiger og til Bagersker. 14 Han skal og tage eders Agre og eders Viingaarde og eders Oliegaarde, de, som ere gode, og give sine Tjenere. 15 Og af eders Sæd og eders Viingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere. 16 Og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gjerning. 17 Han skal tage Tiende af eders Smaaqvæg, og I skulle være hans Tjenere.
  • 1 Kong 4:7-9 : 7 Og Salomo havde tolv Befalingsmænd over al Israel, og de forsørgede Kongen og hans Huus; Enhver havde en Maaned om Aaret at forsørge udi. 8 Og disse vare deres Navne: Hurs Søn paa Ephraims Bjerg; 9 Dekers Søn i Makaz og i Saalbim og Beth-Semes og Elon og Beth-Hanan; 10 Heseds Søn i Aroboth; han havde Socho og alt det Land Hepher. 11 Abinadabs Søn havde al den Egn Dor; han havde Taphath, Salomos Datter, til Hustru. 12 Baena, Ahiluds Søn, havde Taanach og Megiddo, og al Beth-Sean, som er ved Zarthan nedenfor Jisreel fra Beth-Sean indtil Abel-Mehola, indtil paa hiin Side Jokmeam. 13 Gebers Søn var i Ramoth i Gilead; han havde Jairs, Manasse Søns, Byer, som ere i Gilead, han havde (og) Argobs Egn, som er i Basan, tredsindstyve store Stæder med Mure og Kobberstænger. 14 Ahinadab, Iddo Søn, var i Mahanaim. 15 Ahimaaz var i Naphthali; han, han tog og Basmath, Salomos Datter, til Hustru. 16 Baena, Husai Søn, var i Aser og i Aloth. 17 Josaphat, Paruah Søn, var i Isaschar. 18 Simei, Elas Søn, var i Benjamin. 19 Geber, Uri Søn, var i Gileads Land, (nemlig) i Sihons, den amoritiske Konges, og Ogs, Kongen af Basans, Land, og (der var kun) een Befalingsmand, som var i dette Land. 20 Juda og Israel vare mange, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed; de aade og drak og vare glade. 21 Og Salomo var en Herre over alle Rigerne fra Floden til Philisternes Land og indtil Ægypti Landemærke; de førte (ham) Skjenk til og tjente Salomo alle hans Livs Dage. 22 Og Salomos Mad til enhver Dag var tredive Cor fiint Meel og tredsindstyve Cor (andet) Meel, 23 ti fede Øxne og tyve Græsøxne og hundrede Faar, foruden Hjorte og Raadyr og Bøfler og (allehaande) Fedede paa Sti.
  • 1 Krøn 27:26-31 : 26 Og over dem, som gjorde Gjerningen paa Marken med at dyrke Jorden, var Esri, Chelubs Søn. 27 Og over Viingaardene var Simei, den Ramathiter; og over det, som var i Viingaardene til Forraad af Viin, var Sabdi, den Siphmiter. 28 Og over Oliegaardene og Morbærtræerne, som vare i det Lave, var Baal-Hanan, den Gederiter; og over Forraadet af Olie var Joas. 29 Og over det store Qvæg, som fødtes i Saron, var Sitri, den Saroniter; og over Øxnene i Dalene var Saphat, Adlai Søn. 30 Og over Kamelerne var Obil, den Ismaeliter; og over Aseninderne var Jehdeja, den Meronothiter. 31 Og over Smaaqvæget var Jasis, den Hagariter; alle disse vare Fyrster over det Gods, som hørte Kong David til.
  • Sal 104:14-15 : 14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden. 15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
  • Sal 115:16 : 16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
  • Ordsp 13:23 : 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
  • Ordsp 27:23-27 : 23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene. 24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone (skulde vare) fra Slægt til Slægt? 25 (Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene. 26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Agers Værd, 27 og (du haver) Gjedemelk nok til din Spise, til Spise for dit Huus og til dine unge Pigers Livs (Ophold).
  • Ordsp 28:19 : 19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.
  • Jer 40:10-12 : 10 Og jeg, see, jeg boer i Mizpa, til at staae for Chaldæernes Ansigt, som komme til os; men I, samler Viin og Sommerfrugt og Olie, og lægger det i eders Kar, og boer i eders Stæder, som I have indtaget. 11 Da ogsaa alle Jøderne, som vare i Moab og iblandt Ammons Børn og i Edom, og som vare i alle Landene, hørte, at Kongen af Babel havde ladet (Noget) overblive i Juda, og at han havde beskikket Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, over dem, 12 da kom alle Jøderne tilbage fra alle Steder, hvorhen de vare fordrevne, og kom til Judæ Land, til Gedalja, til Mizpa; og de samlede Viin og Sommerfrugt, saare meget.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.

  • 74%

    10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?

    11 Hvo, der arbeider, ham er Søvnen sød, hvad enten han æder lidet eller meget, men den Riges Mættelse lader ham ikke sove.

    12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,

    13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 73%

    18 Og hvilket Menneske, som Gud haver givet Rigdom og Gods, og giver ham Magt at æde deraf, og at optage sin Deel, og at glæde sig i sit Arbeide, dette er en Guds Gave.

    19 Thi han skal ikke meget komme sit Livs Dage ihu, efterdi Gud svarer ham i hans Hjertes Glæde.

  • 8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.

  • 9 Hvad Fordeel haver han, som gjør (Noget) af det, han arbeider?

  • 11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!

  • 19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.

  • 3 Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?

  • 9 Alt dette haver jeg seet, der jeg gav mit Hjerte til al den Gjerning, som gjøres under Solen; der er en Tid, da et Menneske hersker over et andet, sig til Ulykke.

  • 26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone (skulde vare) fra Slægt til Slægt?

  • 7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.

  • 2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.

  • 10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,

  • 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.

  • 19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.

  • 29 Seer du en Mand, (som er) snar i sin Gjerning, han skal stilles for Konger, han skal ikke stilles for de Uædle.

  • 1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.

  • 2 En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.

  • 14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.

  • 14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.

  • 69%

    28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

    29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne.

  • 25 Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere (til at nyde det), end jeg?

  • 11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

  • 7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.

  • 17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.

  • 23 I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.

  • 37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.

  • 14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

  • 9 Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).

  • 5 Naar Nogen lader afæde Ager eller Viingaard, at han lader sit Fæ løs, og det afæder paa en Andens Ager, da skal han betale af det, som godt er paa sin Ager, og det, som godt er i sin Viingaard.

  • 9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 19 Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.

  • 14 Der er (endnu) en Forfængelighed, som skeer paa Jorden: at der ere Retfærdige, hvilke det rammer efter de Ugudeliges Gjerning, og der ere Ugudelige, hvilke det rammer efter de Retfærdiges Gjerning; jeg sagde, at dette er ogsaa Forfængelighed.

  • 7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,

  • 16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.

  • 23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.

  • 68%

    14 Han skal og tage eders Agre og eders Viingaarde og eders Oliegaarde, de, som ere gode, og give sine Tjenere.

    15 Og af eders Sæd og eders Viingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.

  • 2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,

  • 13 Ja og, at ethvert Menneske æder og drikker, og seer (og nyder) det Gode i alt sit Arbeide, det er en Guds Gave.

  • 21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

  • 12 Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.