Forkynneren 3:13

Original Norsk Bibel 1866

Ja og, at ethvert Menneske æder og drikker, og seer (og nyder) det Gode i alt sit Arbeide, det er en Guds Gave.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 2:24 : 24 (Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.
  • Fork 5:18-19 : 18 Og hvilket Menneske, som Gud haver givet Rigdom og Gods, og giver ham Magt at æde deraf, og at optage sin Deel, og at glæde sig i sit Arbeide, dette er en Guds Gave. 19 Thi han skal ikke meget komme sit Livs Dage ihu, efterdi Gud svarer ham i hans Hjertes Glæde.
  • Fork 9:7 : 7 (Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.
  • Jes 65:21-23 : 21 Og de skulle bygge Huse (og boe deri), og plante Viingaarde og æde deres Frugt. 22 De skulle ikke bygge, at en Anden skal boe (deri, og) ikke plante, at en Anden skal æde (det); thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine Udvalgte skulle lade deres Hænders Gjerning blive gammel. 23 De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.
  • Sal 128:2 : 2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
  • Fork 6:2 : 2 En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.
  • 5 Mos 28:30-31 : 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig. 31 Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.
  • 5 Mos 28:47-48 : 47 for den Sags Skyld, at du ikke tjente Herren din Gud i Hjertens Glæde og Godhed, fordi du havde Alting mangfoldelig. 48 Og du skal tjene dine Fjender, som Herren skal udskikke imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i allehaande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig.
  • Dom 6:3-6 : 3 Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det. 4 Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen. 5 Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det. 6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    17See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.

    18Og hvilket Menneske, som Gud haver givet Rigdom og Gods, og giver ham Magt at æde deraf, og at optage sin Deel, og at glæde sig i sit Arbeide, dette er en Guds Gave.

    19Thi han skal ikke meget komme sit Livs Dage ihu, efterdi Gud svarer ham i hans Hjertes Glæde.

  • 87%

    21Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

    22Thi hvad haver dog Mennesket af alt sit Arbeide og af sit Hjertes Fortærelse, som han arbeider med under Solen?

    23Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.

    24(Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.

    25Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere (til at nyde det), end jeg?

    26Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 83%

    9Hvad Fordeel haver han, som gjør (Noget) af det, han arbeider?

    10Jeg haver seet den Møie, som Gud haver givet Menneskens Børn at plage sig udi.

    11Han gjorde Alting smukt i sin Tid, og lagde Verden i deres Hjerte, uden hvilken et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som Gud haver gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.

    12Jeg fornam, at der er intet Bedre for dem, end at være glade og gjøre (det, som) godt er, i deres Liv.

  • 82%

    14Der er (endnu) en Forfængelighed, som skeer paa Jorden: at der ere Retfærdige, hvilke det rammer efter de Ugudeliges Gjerning, og der ere Ugudelige, hvilke det rammer efter de Retfærdiges Gjerning; jeg sagde, at dette er ogsaa Forfængelighed.

    15Derfor prisede jeg Glæden, efterdi et Menneske haver intet Bedre under Solen end at æde og at drikke og at være glad; thi Saadant skal tilføies ham af hans Arbeide hans Livs Dage, som Gud haver givet ham under Solen.

  • 22Og jeg saae, at der er intet Bedre, end at et Menneske er glad i sine Gjerninger, thi det er hans Deel; thi hvo vil lade ham komme at see paa det, som skal blive efter ham?

  • 7(Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.

  • 75%

    14Jeg fornam, at alt det, som Gud gjør, det skal blive evindelig, man kan Intet lægge til, og man kan Intet tage derfra, og Gud gjør det saa, for at man skal frygte for hans Ansigt.

    15Det, som haver været, har allerede været, og det, som skal skee, har allerede været, og Gud søger det, som er fordrevet.

  • 75%

    10Og Alt, hvad mine Øine begjærede, tog jeg ikke fra dem, jeg negtede mit Hjerte ingen Glæde, thi mit Hjerte havde Glæde af alt mit Arbeide, og dette var min Deel af alt mit Arbeide.

    11Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.

  • 7Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.

  • 3Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?

  • 15Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.

  • 2Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.

  • 72%

    9See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.

    10Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.

  • 71%

    13See Guds Gjerning! thi hvo kan gjøre det lige, som han gjør kroget?

    14Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.

  • 1Alting haver en bestemt Tid, og alt (det, som man haver) Lyst til under Himmelen, haver (sin) Tid.

  • 13Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.

  • 12Thi hvo veed, hvad Mennesket er godt i dette Liv, i hans Forfængeligheds Livs Dages Tal, hvilke han tilbringer som en Skygge? thi hvo vil kundgjøre et Menneske, hvad der skal skee efter ham under Solen?

  • 4Fremdeles saae jeg alt Arbeide og al Redelighed i det, som gjøres, at den (tilfører) et Menneske Avind af det andet; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 1Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.

  • 1Jeg, jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg vil forsøge dig ved Glæde, derfor see paa det Gode; men see, det var ogsaa Forfængelighed.

  • 17da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 70%

    7Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

    8Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.

    9(Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

  • 70%

    1Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:

    2En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.

  • 69%

    18Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.

    19Thi hvad som hændes Menneskens Børn, det hændes (og) Dyrene, og eens hændes (dem begge); som disse døe, saa døe (og) hine, og de have alle eens Aand, og Mennesket haver ingen Ypperlighed fremfor et (andet) Dyr, thi det er alt Forfængelighed.

  • 3Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.

  • 31Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.

  • 13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 13Enden paa Sagen, naar Alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det (bør) hvert Menneske (at gjøre).

  • 19Man gjør Maaltid til at lee, og Vinen glæder de Levende, og Penge svare til Alting.

  • 9Hvo, der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo, som elsker meget (Gods), faaer dog ikke Gavn deraf; dette er ogsaa Forfængelighed.