Forkynneren 10:17
Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.
4Det bør ikke Konger, Lamuel! det bør ikke Konger at drikke Viin, ei heller Fyrster (at drikke) stærk Drik;
5at han ikke maaskee skulde drikke og glemme det, som er beskikket, og forandre alle elendige Folks Sag.
6Giver stærk Drik til den, som omkommer, og Viin til dem, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen,
10saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.
18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
19Man gjør Maaltid til at lee, og Vinen glæder de Levende, og Penge svare til Alting.
22Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
10Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig.
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
2For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
15Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? haver din Fader ikke ædet og drukket? og han gjorde (alligevel) Ret og Retfærdighed, da (gik det) ham vel.
20Vær ikke iblandt Viindrankere, iblandt Kjødfraadsere for sig.
21Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
2Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
2Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
6Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
7Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
7Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom.
13Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: See, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade Kongerne af David, som sidde paa hans Throne, og Præsterne og Propheterne og alle Indbyggere i Jerusalem med Drukkenskab.
1See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
1Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,
14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
15eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
5(Det er) vor Konges Dag, Fyrsterne have gjort (ham) syg med Hidsighed af Vinen, han fremdrager sin Haand med Spottere.
15Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel!
13Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
7(Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.
7Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
12at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri,
17Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
9Hvo, der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo, som elsker meget (Gods), faaer dog ikke Gavn deraf; dette er ogsaa Forfængelighed.
15Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
14Naar du kommer i det Land, som Herren din Gud giver dig, og eier det og boer deri, og du siger: Jeg vil sætte en Konge over mig, ligesom alle Hedningerne, som ere trindt omkring mig,
1Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.
22Vee (dem, som ere) vældige til at drikke Viin og duelige Mænd til at blande (og iskjenke) stærk Drik,
28Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
5Tilbered et Bord, lad Vægteren vare (flittig) paa, æd, drik; gjører eder rede, I Fyrster! smører Skjoldet.
11Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.
16En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.
17Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.
11Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
11og Huse, opfyldte med alt Godt, som du ikke haver opfyldt, og udhugne Grøfter, som du ikke haver udhugget, Viingaarde og Oliegaarde, som du ikke haver plantet, og du æder og bliver mæt,
7De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8Og du skal ikke gaae ind i Gjestebuds Huus til at sidde hos dem, til at æde og til at drikke.
3Den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim, de skulle nedtrædes med Fødder.
10Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!