Jeremia 22:15

Original Norsk Bibel 1866

Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? haver din Fader ikke ædet og drukket? og han gjorde (alligevel) Ret og Retfærdighed, da (gik det) ham vel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 23:25 : 25 Og der var ingen Konge som han før ham, der vendte sig om til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue, efter al Mose Lov, og der opstod ei Nogen efter ham som han.
  • Jes 3:10 : 10 Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
  • Fork 10:17 : 17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
  • Ordsp 25:5 : 5 Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
  • Ordsp 29:4 : 4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
  • Sal 128:1-2 : 1 En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie. 2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
  • 2 Kong 22:2 : 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.
  • Ordsp 21:3 : 3 At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.
  • 2 Sam 8:15 : 15 Saa var David Konge over al Israel, og David gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.
  • 1 Kong 10:9 : 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.
  • Jer 21:12 : 12 (Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
  • Jer 42:6 : 6 Hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herrens vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det at det maa gaae os vel, dersom vi høre Herrens vor Guds Røst.
  • Luk 11:41 : 41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene.
  • Apg 2:46 : 46 Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,
  • 1 Kor 10:31 : 31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.
  • Jer 22:3 : 3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
  • Jer 22:18 : 18 Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!
  • Jer 23:5 : 5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden.
  • Jes 9:7 : 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
  • Jes 33:16 : 16 han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.
  • 5 Mos 4:40 : 40 Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig idag, at det skal gaae dig vel, og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i dit Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.
  • 1 Kong 4:20-23 : 20 Juda og Israel vare mange, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed; de aade og drak og vare glade. 21 Og Salomo var en Herre over alle Rigerne fra Floden til Philisternes Land og indtil Ægypti Landemærke; de førte (ham) Skjenk til og tjente Salomo alle hans Livs Dage. 22 Og Salomos Mad til enhver Dag var tredive Cor fiint Meel og tredsindstyve Cor (andet) Meel, 23 ti fede Øxne og tyve Græsøxne og hundrede Faar, foruden Hjorte og Raadyr og Bøfler og (allehaande) Fedede paa Sti.
  • 1 Krøn 3:15 : 15 Og Josias Sønner vare: Den Førstefødte, Johanan; den anden, Jojakim; den tredie, Zedekias; den fjerde, Sallum.
  • 2 Krøn 34:2 : 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side.
  • 2 Krøn 35:7-8 : 7 Og Josias gav for Folkets Børn Smaaqvæg, Lam og Kid, altsammen til Paaske for alle dem, som bleve fundne, efter Tallet tredive tusinde, og tre tusinde Øxne; disse (bleve givne) af Kongens Gods. 8 Ogsaa gave hans Fyrster en frivillig (Gave) til Folket, til Præsterne og til Leviterne; (nemlig) Hilkia og Sacharia og Jehiel, Fyrster i Guds Huus, de gave Præsterne (Smaaqvæg) til Paaske to tusinde og sex hundrede, og Øxne tre hundrede.
  • 2 Krøn 35:12-18 : 12 Og de borttoge Brændofferet (deraf), at de kunde give det iblandt (deres) Fædres Huses Afdelinger til Folkets Børn, at offre til Herren, som er skrevet i Mose Bog; og saa (gjorde de) med Øxnene. 13 Og de kogte Paaskelam ved Ilden, som Skik var; men det, som var helliggjort, kogte de i Gryder og i Kjedler og i Pander, og de sendte det hasteligen til alle Folkets Børn. 14 Og derefter tilberedte de for sig og for Præsterne; thi Præsterne, Arons Børn, (havde at skaffe) med at offre Brændofferet og Fedmen indtil Natten; derfor tilberedte Leviterne for sig og for Præsterne, Arons Børn. 15 Og Sangerne, Asaphs Børn, (stode) paa deres Sted efter Davids Bud og Asaphs og Hemans og Jeduthuns, Kongens Seeres, (Bud), og Portnerne ved hver Port; de maatte ikke vige fra deres Tjeneste, thi deres Brødre, Leviterne, tilberedte for dem. 16 Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling. 17 Saa holdt Israels Børn, som fandtes, Paasken paa den samme Tid og de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage. 18 Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem.
  • Ordsp 20:28 : 28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
  • Ordsp 31:9 : 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
  • Fork 2:24 : 24 (Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.
  • Fork 9:7-9 : 7 (Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger. 8 Lad dine Klæder altid være hvide, og lad Olie ikke fattes paa dit Hoved. 9 See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen. 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    13Vee den, som bygger sit Huus foruden Retfærdighed, og sine Sale foruden Ret! den, som lader sin Næste tjene for Intet, og ikke giver ham hans Arbeides (Løn)!

    14ja, som siger: Jeg vil bygge mig et (meget) høit Huus og luftige Sale; og han lader udhugge sig Vinduer (derudi), og det er bedækket med Ceder og anstrøget med rød (Farve).

  • 80%

    16Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.

    17Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.

  • 11Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

  • 71%

    16Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.

    17Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.

  • 14Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.

  • 17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

  • 7Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand.

  • 7Han gjorde og et Forhuus til Thronen, at han vilde dømme derudi, et Forhuus til (at holde) Dom, og det var overklædt med Ceder paa Gulvet fra (den ene) Ende til den anden.

  • 70%

    6Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?

    7Thi jeg vil bestille Fordærvere over dig, hver med sine Vaaben, og de skulle afhugge dine udvalgte Cedere og kaste (dem) paa Ilden.

  • 70%

    10Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.

    11Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.

  • 24Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv.

  • 6I alle de (Steder), hvor jeg haver vandret i al Israel, haver jeg vel talet noget Ord med en af Israels Dommere, hvilken jeg haver befalet at føde mit Folk, og sagt: Hvorfor bygge I mig ikke et Huus af Cedertræer?

  • 1See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.

  • 16Hvad (haver) du her (at gjøre)? og hvem haver du her, at du haver hugget dig her en Grav, (som) den, der lader hugge sin Grav i det Høie, (som) den, der lader beskikke sig en Bolig i Klippen?

  • 28De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.

  • 69%

    7Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.

    8Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.

  • 1Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.

  • 23Du bespottede Herren formedelst dine Bud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens yderste Herberge, til dens frugtbare Marks Skov.

  • 9og (det) for at berede mig Træer i Mangfoldighed; thi det Huus, som jeg vil bygge, skal være stort og forunderligt.

  • 1Oplad dine Døre, o Libanon! at Ilden kan fortære dine Cedre.

  • 18Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.

  • 17Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?

  • 69%

    3Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.

    4Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.

  • 3See, Assur var (som) en Ceder paa Libanon, deilig med Grene, og (som) en, Skov, der giver Skygge, og høi af Væxt, og hans Top var iblandt tykke (Qviste).

  • 1Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?

  • 31idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;

  • 15Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.

  • 21Jeg talede til dig i din (store) Rolighed, (men) du sagde: Jeg vil ikke høre (det); denne haver været din Vei fra din Ungdom af, at du ikke haver hørt min Røst.

  • 14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • 38Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.

  • 14(Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe.

  • 14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 10Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,

  • 19Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

  • 11Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.

  • 8Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 8og jeg haver revet Riget fra Davids Huus og givet dig det, og du haver ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig i sit ganske Hjerte, til at gjøre aleneste, hvad ret var for mine Øine,

  • 9Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 12Og der kom en Skrift til ham fra Elias, Propheten, (hvori) han sagde: Saa siger Herren, din Faders Davids Gud: Fordi du ikke haver vandret i din Faders Josaphats Veie, ei heller i Asas, Judæ Konges, Veie,

    13men du haver vandret i Israels Kongers Vei og kommet Juda og Jerusalems Indbyggere til at bedrive Hor efter Achabs Huses Horeri, og du haver tilmed ihjelslaget dine Brødre af din Faders Huus, som vare bedre end du,

  • 10Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

  • 12(Anlangende) dette Huus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gjør efter mine Rette og holder alle mine Bud til at vandre i dem, saa vil jeg stadfæste mit Ord med dig, som jeg talede til David, din Fader.

  • 23Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!