Forkynneren 10:16

Original Norsk Bibel 1866

Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 3:12 : 12 Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det; mit Folk! de, som prise dig salig, de forføre (dig) og skjule dine Stiers Vei.
  • Jes 3:4-5 : 4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem. 5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
  • Jes 5:11-12 : 11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem! 12 Og Harpe og Psalter, Tromme og Pibe og Viin var i deres Gjæstebud, men de vilde ikke see til Herrens Gjerning, og de saae ikke hans Hænders Gjerning.
  • 2 Krøn 13:7 : 7 Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og bekræftede sig imod Rhoboam, Salomos Søn; thi Rhoboam var ung og blødhjertig, at han ikke kunde styrke sig imod dem.
  • 2 Krøn 33:1-9 : 1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt. 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem. 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig. 5 Tilmed byggede han Altere til al Himmelens Hær i begge Herrens Huses Forgaarde. 6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham. 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig. 8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vige af Landet, som jeg beskikkede deres Fædre; dog saafremt de tage vare paa at gjøre alt det, jeg haver budet dem, efter al Lov og Skikke og Rette formedelst Mose. 9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at gjøre værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt. 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa. 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel. 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud. 14 Og derefter byggede han den yderste Muur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hvor man gaaer til Fiskeporten og gaaer omkring til Ophel, og gjorde den saare høi; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judæ faste Stæder. 15 Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden. 16 Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud. 17 Dog offrede Folket endnu paa Høiene, aleneste til Herren deres Gud. 18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler. 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler. 20 Og Manasse laae med sine Fædre, og de begrove ham i hans Huus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.
  • 2 Krøn 36:2 : 2 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem.
  • 2 Krøn 36:5 : 5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem, og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine.
  • 2 Krøn 36:9 : 9 Jojachin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem, og gjorde det, som var ondt for Herrens Øine.
  • 2 Krøn 36:11 : 11 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem.
  • Ordsp 20:1-2 : 1 Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis. 2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
  • Jes 28:7-8 : 7 Dog ogsaa disse fare vild af Vinen, og ere forvildede af den stærke Drik, Præst og Prophet fare vild af den stærke Drik, de ere opslugte af Vinen, forvildede af den stærke Drik, de fare vild i Synet, de vakle i Dommen. 8 Thi alle Borde ere fulde af Spy (og) Skarn, (saa der er) ikke Sted (mere).
  • Jer 21:12 : 12 (Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
  • Hos 7:5-7 : 5 (Det er) vor Konges Dag, Fyrsterne have gjort (ham) syg med Hidsighed af Vinen, han fremdrager sin Haand med Spottere. 6 Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue. 7 De ere allesammen blevne hede som en Ovn, og have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er Ingen iblandt dem, som kalder paa mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.

    18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.

  • Jes 3:4-6
    3 vers
    74%

    4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.

    5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.

    6 Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.

  • 16 Thi førend Barnet skal forstaae at forkaste det Onde og udvælge det Gode, skal Landet, hvilket du væmmes ved, forlades af dets tvende Konger.

  • 73%

    13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

    14 Thi der er (tilforn) En udkommen af Fangernes Huus til at regjere; thi ogsaa den, (som er) i sit Rige, er født arm.

  • 22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,

  • 10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • 11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!

  • 15 Ligesaa skal han gjøre ved eder, Bethel! for Ondskabs, ja eders Ondskabs Skyld; Israels Konge er aldeles udryddet i Morgenrøden.

  • 2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.

  • 70%

    5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

    6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

    7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.

  • 2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.

  • 70%

    15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.

    16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.

  • 4 Det bør ikke Konger, Lamuel! det bør ikke Konger at drikke Viin, ei heller Fyrster (at drikke) stærk Drik;

  • 5 (Det er) vor Konges Dag, Fyrsterne have gjort (ham) syg med Hidsighed af Vinen, han fremdrager sin Haand med Spottere.

  • 3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen.

  • 10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?

  • 15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

  • 7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

  • 10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

  • 5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.

  • 25 Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.

  • 9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, (da) skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaae, og Præsterne skulle forskrækkes, og Propheterne forundre sig.

  • 1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.

  • 1 Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,

  • 12 Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det; mit Folk! de, som prise dig salig, de forføre (dig) og skjule dine Stiers Vei.

  • 17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.

  • 5 Tilbered et Bord, lad Vægteren vare (flittig) paa, æd, drik; gjører eder rede, I Fyrster! smører Skjoldet.

  • 14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.

  • 15 Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? haver din Fader ikke ædet og drukket? og han gjorde (alligevel) Ret og Retfærdighed, da (gik det) ham vel.

  • 16 Thi de, som prise dette Folk saligt, forføre det, og de, som ere priste salige derudi, opsluges.

  • 1 Vee den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim! hvis deilige Prydelse er et affaldet Blomster, som (staaer) ovenover den (meget) fede Dal, (ja vee dem), som tumle om af Viin!

  • 21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.

  • 68%

    12 Fyrster ere hængte ved deres Haand, de gamle Personer blive ikke ærede.

    13 De toge unge Karle til at male, og Drenge snublede under (Byrden af) Ved.

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.

  • 15 Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel!

  • 40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

  • 13 I pløiede Ugudelighed, I høstede Uretfærdighed, I aade Løgns Frugt; thi du forlod dig paa din Vei, paa dine Vældiges Mangfoldighed.

  • 14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.