Jesaja 21:5
Tilbered et Bord, lad Vægteren vare (flittig) paa, æd, drik; gjører eder rede, I Fyrster! smører Skjoldet.
Tilbered et Bord, lad Vægteren vare (flittig) paa, æd, drik; gjører eder rede, I Fyrster! smører Skjoldet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer.
5Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.
3Tilreder (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, og kommer frem til Krigen.
4Spænder Hestene for og stiger op, I Ryttere! og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører Pantserne.
4Helliger en Krig imod hende, staaer op og lader os drage op om Middagen; vee os! thi Dagen vender sig, thi Aftenskygger udstrække sig.
5Staaer op og lader os drage op om Natten og fordærve hendes Paladser.
5Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.
1See, paa Bjergene (komme) hans Fødder, som fører et godt Budskab, som lader høre Fred: Juda! hellighold dine Høitider, betal dine Løfter; thi en Belials Mand skal ikke ydermere fare igjennem dig, han, han er aldeles udryddet.
16Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.
17Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
41Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
9Og tilmed, hvad (have) I med mig (at gjøre), Tyrus og Zidon og alle Philisternes Grændser? mon I ville betale mig med et Vederlag, eller ville I vederlægge mig (dette)? letteligen, hasteligen vil jeg igjengive eders Vederlag paa eders Hoved,
10I, som have taget mit Sølv og mit Guld, og have indført mine deilige, yndige Ting i eders Templer;
8Og han raabte (som) en Løve: Herre! jeg staaer stedse paa Vagt om Dagen, jeg staaer paa min Varetægt alle Nætterne.
20Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Rideheste og Vognheste, Vældige og alle Krigsmænd, siger den Herre Herre.
1Kong Beltsazar gjorde sine tusinde Vældige et stort Gjæstebud, og drak Viin for de Tusinde.
1Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,
6Og Elam bærer Kogger, Ryttere ere paa Mandens Vogn, og Kir blotter Skjoldet.
7Og det skal skee, at dine udvalgte Dale skulle være fulde af Vogne, og Ryttere skulle sætte hart an imod Porten.
22Spaadommen er imod Jerusalem paa hans høire Side, til at sætte Stormbukke, til at oplade Munden ved Mord, til at opløfte Røsten med Skrig, at sætte Stormbukke imod Portene, at opkaste Vold, at bygge Bolværk.
5(Det er) vor Konges Dag, Fyrsterne have gjort (ham) syg med Hidsighed af Vinen, han fremdrager sin Haand med Spottere.
6Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue.
12Opløfter Banner imod Murene i Babel, holder stærk Vagt, opsætter Vogtere, beskikker Lurere; thi baade haver Herren tænkt, (ja) ogsaa gjort det, som han haver talet imod Babels Indbyggere.
20Du skal gjøre Vei, at Sværdet kan komme til Ammons Børns Rabba, og i Juda, til den faste (Stad) Jerusalem.
15Den Herre Zebaoth skal beskjærme dem, og de skulle æde og undertvinge Slyngestenene, og de skulle drikke, de skulle bruse som (af) Viin, og de skulle fyldes som Bækkenet, som Alterets Hjørner.
17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
3I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde;
1See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
7Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.
11Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
17Vaagn op, vaagn op, staa op, Jerusalem! du, som haver drukket af Herrens Haand, af hans Grumheds Bæger; du haver drukket, (ja) udkrystet det Bægers Bærme, (hvoraf) man raver.
12Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Kjære, jeg vil kundgjøre eder, hvad de Syrer have gjort med os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Leiren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de udgaae af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme i Staden.
7Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
5Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
3(Hvad) Fyrsten (er anlangende), den, som er Fyrste, han skal sidde i den at æde Brød for Herrens Ansigt; han skal gaae ind ad Veien til Portens Forhuus, og gaae ud ad samme Vei.
3saa seer, hvilken der er god og den rette af eders Herres Sønner, og sætter ham paa hans Faders Throne, og strider for eders Herres Huus.
6Og den Herre Zebaoth skal gjøre alle Folk paa dette Bjerg et fedt Gjæstebud, et Gjæstebud (af Viin foruden) Bærme, af Fedmer (af) Marv, (af længe gjemt Viin,) som er aftappet fra Bærmen.
27Opløfter Banner i Landet, blæser i Trompeten iblandt Hedningerne, helliger Hedninger imod den, opraaber over den Ararats Riger, Minni og Askenas, beskikker en Høvedsmand imod den, fører Heste op som snurrende Oldenborrer.
5Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.
38de, som skulde æde det Fede af deres Slagtoffere, som skulde drikke Viin af deres Drikoffere? lader dem staae op og hjælpe eder, at der kan være et Skjul over eder.
3Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
9De dvæle, derfor forundrer eder, de forlyste sig, derfor raaber; de ere drukne, men ikke af Viin, de rave, men ikke af stærk Drik.
7Vær beredt, og bered for dig, du og alle dine Forsamlinger, de, som ere forsamlede til dig, og du skal være dem til en Vagt.
1En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
17Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
18Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.
7Derfor skulle de nu bortføres fremmest iblandt de Bortførte, og Gjæstebud hos dem, som rækkede sig, skal fattes.
13Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus.
7Men de to Parter af eder, (nemlig) Alle, som gaae ud om Sabbaten, naar de have taget vare paa Varetægten i Herrens Huus, (skulle de blive) hos Kongen.
10Gaaer igjennem, gaaer igjennem Portene, rydder Folkets Vei; baner, baner den banede Vei, kaster Stene deraf, opløfter et Banner for Folkene.