Ordspråkene 20:1

Original Norsk Bibel 1866

Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hos 4:11 : 11 Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.
  • Ordsp 31:4 : 4 Det bør ikke Konger, Lamuel! det bør ikke Konger at drikke Viin, ei heller Fyrster (at drikke) stærk Drik;
  • Jes 28:7 : 7 Dog ogsaa disse fare vild af Vinen, og ere forvildede af den stærke Drik, Præst og Prophet fare vild af den stærke Drik, de ere opslugte af Vinen, forvildede af den stærke Drik, de fare vild i Synet, de vakle i Dommen.
  • Ef 5:18 : 18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
  • 1 Kor 6:10 : 10 ei heller Tyve, ei heller Gjerrige, ei heller Drankere, ei Skjendegjæster, ei Røvere skulle arve Guds Rige.
  • Gal 5:21 : 21 Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige, om hvilket jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før haver sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige.
  • 2 Sam 11:13 : 13 Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.
  • Jes 5:22 : 22 Vee (dem, som ere) vældige til at drikke Viin og duelige Mænd til at blande (og iskjenke) stærk Drik,
  • 1 Mos 9:21-23 : 21 Og han drak af Vinen, og blev drukken, og blottede sig midt i sit Paulun. 22 Der Cham, Canaans Fader, saae sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor. 23 Da tog Sem og Japhet et Klæde, og lagde det paa begge deres Skuldre, og gik baglænds, og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter (vare vendte) baglænds, at de saae ikke deres Faders Blusel.
  • 1 Mos 19:31-36 : 31 Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis. 32 Kom, lad os give vor Fader Viin at drikke og ligge hos ham; saa opholde vi Sæd af vor Fader. 33 Saa gave de deres Fader Viin at drikke den samme Nat, og den Førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod. 34 Og det skede om anden Dag, da sagde den Førstefødte til den Yngste: See, igaar Nat laae jeg hos min Fader; lad os ogsaa i denne Nat give ham Viin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi opholde Sæd af vor Fader. 35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Viin at drikke; saa gjorde den Yngste sig rede og laae hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod. 36 Saa undfik begge Loths Døttre af deres Fader.
  • 1 Sam 25:36-38 : 36 Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen. 37 Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen. 38 Og det skede ved ti Dage (derefter), da slog Herren Nabal, og han døde.
  • Jes 56:12 : 12 Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.
  • Hos 7:5 : 5 (Det er) vor Konges Dag, Fyrsterne have gjort (ham) syg med Hidsighed af Vinen, han fremdrager sin Haand med Spottere.
  • Hab 2:15-16 : 15 Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel! 16 Du skal (ogsaa) mættes med Skam mere end med Ære; drik du ogsaa, og lad see Forhuden; Herrens høire Haands Bæger skal gaae omkring til dig, og et skammeligt Spy (skal komme) over din Ære.
  • 2 Sam 13:28 : 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk.
  • 1 Kong 20:16-21 : 16 Og de droge ud om Middagen; og Benhadad drak (og var) drukken i Paulunerne, han og Kongerne, (nemlig) de to og tredive Konger, som hjalp ham. 17 Og Landsfyrsternes Drenge droge først ud; og Benhadad sendte hen, og de gave ham tilkjende og sagde: Der drage Mænd ud af Samaria. 18 Og han sagde: Hvad enten de ere uddragne for Freds Skyld, griber dem levende, eller de ere uddragne for Krigs Skyld, griber dem levende. 19 Da de vare uddragne af Staden, (nemlig) Landsfyrsternes Drenge og Hæren, som var efter dem, 20 da sloge de hver sin Mand, og de Syrer flyede, og Israel forfulgte dem; og Benhadad, Kongen af Syrien, undkom paa en Hest, og Rytterne. 21 Og Israels Konge drog ud og slog Heste og Vogne, og slog de Syrer med et stort Slag.
  • Ordsp 23:29-35 : 29 Hvem (vederfares) Vee? hvem Fattigdom? hvem Trætter? hvem Klage? hvem Saar uden Aarsag? hvem røde Øine? 30 Dem, som tøve (længe) ved Vinen, dem, som komme at søge efter blandet (Drik). 31 See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges. 32 Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk; 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting, 34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten. 35 De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    20Vær ikke iblandt Viindrankere, iblandt Kjødfraadsere for sig.

    21Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).

  • 79%

    21Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!

    22Vee (dem, som ere) vældige til at drikke Viin og duelige Mænd til at blande (og iskjenke) stærk Drik,

  • 78%

    29Hvem (vederfares) Vee? hvem Fattigdom? hvem Trætter? hvem Klage? hvem Saar uden Aarsag? hvem røde Øine?

    30Dem, som tøve (længe) ved Vinen, dem, som komme at søge efter blandet (Drik).

    31See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges.

    32Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk;

  • 2En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.

  • 5Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.

  • 77%

    4Det bør ikke Konger, Lamuel! det bør ikke Konger at drikke Viin, ei heller Fyrster (at drikke) stærk Drik;

    5at han ikke maaskee skulde drikke og glemme det, som er beskikket, og forandre alle elendige Folks Sag.

    6Giver stærk Drik til den, som omkommer, og Viin til dem, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen,

  • 11Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!

  • 9De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den.

  • 5Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene.

  • 7Dog ogsaa disse fare vild af Vinen, og ere forvildede af den stærke Drik, Præst og Prophet fare vild af den stærke Drik, de ere opslugte af Vinen, forvildede af den stærke Drik, de fare vild i Synet, de vakle i Dommen.

  • 11Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.

  • 15Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel!

  • 11Om der er en Mand, som gaaer efter (sin egen) Aand og kan opdigte Løgn, (sigende:) Jeg vil prophetere for dig for Viin og for den stærke Drik, da skal den (rettelig) være En, som kunde prophetere (til Behag) for dette Folk.

  • 9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • 17Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.

  • 17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.

  • 39Og Ingen, som drikker af den gamle, vil strax drikke den nye; thi han siger: Den gamle er bedre.

  • 21Derfor hør dette dog, du Elendige, og du Drukne, dog ikke af Viin!

  • 9De dvæle, derfor forundrer eder, de forlyste sig, derfor raaber; de ere drukne, men ikke af Viin, de rave, men ikke af stærk Drik.

  • 20Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker.

  • 72%

    16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

    17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • 18Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;

  • 11Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra.

  • 5Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.

  • 12Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.

  • 3Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.

  • 5(Det er) vor Konges Dag, Fyrsterne have gjort (ham) syg med Hidsighed af Vinen, han fremdrager sin Haand med Spottere.

  • 1Vee den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim! hvis deilige Prydelse er et affaldet Blomster, som (staaer) ovenover den (meget) fede Dal, (ja vee dem), som tumle om af Viin!

  • 20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 19Man gjør Maaltid til at lee, og Vinen glæder de Levende, og Penge svare til Alting.

  • 8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 7Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.

  • 3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 27De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

  • 20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.