Salmenes bok 17:10
De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.
7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
12 Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
27 thi han haver skjult sit Ansigt med Fedme og gjort Folder paa (sin) Lænd.
7 De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),
9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
70 Deres Hjerte blev fedt som af Fedme; men jeg, jeg forlyster mig ved din Lov.
4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
3 De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).
3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.
2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.
25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.
35 De undfange Møie og føde Uret, og deres Bug bereder Svig.
31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
12 hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.