Ordspråkene 16:5

Original Norsk Bibel 1866

Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 6:16-17 : 16 Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl: 17 Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod,
  • Ordsp 8:13 : 13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
  • Ordsp 11:21 : 21 (Om der lagdes) Magt til Magt, saa bliver en Ond ikke uskyldig, men de Retfærdiges Sæd skal undkomme.
  • Rom 2:8-9 : 8 men dem, som ere gjenstridige og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, (skal vorde) Ugunst og Vrede. 9 Trængsel og Angest (skal være) over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jødes først og en Grækers;
  • Jak 4:6 : 6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
  • 2 Mos 20:7 : 7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
  • Job 40:12 : 12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
  • Jes 3:11 : 11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.

    21 (Om der lagdes) Magt til Magt, saa bliver en Ond ikke uskyldig, men de Retfærdiges Sæd skal undkomme.

  • 74%

    15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.

    16 Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:

    17 Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod,

  • 74%

    18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.

    19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.

  • 16 Thi hver, som gjør dette, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud, (ja) hver, som gjør Uret.

  • 4 Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.

  • 15 Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.

  • 73%

    2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

    3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.

    4 Den Ugudelige, for hans Næses Høihed, søger ikke (Gud); alle hans Tanker (ere, at der er) ingen Gud.

  • 27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.

  • 9 De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.

  • 73%

    11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.

    12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.

  • 72%

    11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

    12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,

  • 6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.

  • 15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.

  • 23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.

  • 13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.

  • 32 Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.

  • 25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.

  • 5 Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, den vil jeg udslette; den, (som seer) høit med Øine og haver et stolt Hjerte, den kan jeg ikke fordrage.

  • 26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.

  • 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.

  • 12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.

  • 70%

    1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men en fuldkommen Vægt er hans Velbehagelighed.

    2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.

  • 4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;

  • 17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 5 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt, og Israel og Ephraim skulle falde for deres Misgjerning, Juda skal ogsaa falde med dem.

  • 10 i hvis Hænder er Skjændsel, og hvis høire Haand er fuld af Skjenk.

  • 2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.

  • 24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.

  • 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.

  • 30 Men den Person, som gjør (Noget) af Trodsighed, være sig af Indfødt eller af Fremmed, den haver forhaanet Herren, og den samme Person skal udryddes midt udaf sit Folk.

  • 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.

  • 15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

  • 16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

  • 12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.

  • 9 Daarligheds skjændelige (Bedrift) er Synd, og en Bespotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.

  • 6 De Galne skulle ikke bestaae for dine Øine; du hader alle dem, som gjøre Uret.

  • 2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.

  • 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).

  • 2 Mon (det er saa) i Sandhed, (o du) Hob! at I ville tale Retfærdighed? ville I dømme med al Oprigtighed, I Menneskens Børn?